300
seet, havde jeg optaget en nøiagtig Fortegnelse
og benyttet Freunds og Andres Meddelelser til
hvert Arbeides Historie.
I en vemodig Stemning tilbragte jeg Søndag
Eftermiddagen d. 1ste Mai i den lille Have, der
laa imellem de mindre Studier under Palazzo
Barbarinis mægtige Mure, og sad der ganske
alene, kun i Selskab med en lille omkrybende
Skildpadde, paa min Feltstol, ifærd med at
forøge min Tegnebog med et Blad til Erindring
om dette kjære Sted.
Da var det, som jeg har fortalt i Indledningen
til mit større Værk om Thorvaldsen, at jeg over-
raskedes af Manden selv, der, uden at jeg havde
mærket hans Komme, stod bag ved mig og saae
ned i min Tegnebog. Da jeg havde sagt ham,
at jeg vilde have denne Erindring med paa Veien,
hvilket syntes at glæde -hain, yttrede han, at det
dog var forunderligt, at saamange Danske der
havde besøgt ham i Rom ,.havde dog endnu Ingen
tænkt paa at skrive hans Levnetsløb. Denne
Yttring slog ned i mig.
Man kan i enkelte
Øieblikke have en Lysning af en heel Fremtid.
Den første Deel af Drømmen paa Bakke
huset var jo alt gaaet i Opfyldelse — jeg havde
været i Italien. Den anden D eel, Fru Rahbeks