306 / 308
301
Drøm, kunde jo saaledes gaa i Opfyldelse —
in effigie.
Jeg greb altsaa Haanden, han rakte mig, og
erklærede, at jeg under hans Bistand vilde over
tage et saa hæderligt Hverv og meddeelte ham,
at jeg allerede var i Besiddelse af de første
Materialier. — Men hans Ungdomshistorie? hvor
ledes skulde jeg finde Materialier til den?
Da jeg havde faaet ham nærmere ind paa
Sagen, henviste han mig til sine ældste Be-
kjendte i Kjøbenhavn, Willerup paa Frederiks
værk, Stephen Heger og adskillige Andre. For
resten meente han, at dette var mindre væsent
ligt, da hans Barndom og første Ungdom var
hengaaet under saadanne Kaar, der ikke be
høvede at omtales. løvrigt skulde vi correspon
deré.
Hvad jeg sendte ham til Gjennemsyn,
vilde han læse og berigtige.
»Imorgen tidligt
sees vji« _ Han vilde følge mig til Vognen.
Med de øvrige Landsmænd samledes jeg
om Aftenen.
Siden Hjemkomsten fra ISeapel
boede Chr. Holten og jeg i Via sistina i et Par
Værelser ovenover en Kostald. Inventariet, som
var flyttet derhen, var vor Eiendom; vore Glas
og Foglietter skulde nu bruges for sidste Gang.
Festen var veemodig, og Afskedsskaalerne gjoide