Previous Page  24 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 413 Next Page
Page Background

F in sens m edicinske Lysinstitut

19

Det kan ikke noksom fremhæves, at ved de her nævnte

og mange andre Sp a rebestræbe lser, havde

Finsen

stadig to Ting

for Ø je : Patienterne eller deres Behandling maatte ikke under

nogensomhelst Form lide derunder, og Paalideligheden af de

opnaaede Resultater maatte ikke svækk e s.

I Efteraaret 1902 var

F insen

meget syg. I No v emb e r var

Tilstanden en Tid saa alvorlig, at hans Omgivelser — og for­

øvrigt ogsaa han selv — ventede, han sku lde dø.

Den 11. Nov emb e r Kl. 5 om Morgenen dikterede han sit

„T e stam en te “ , sin sidste Vilje med H en syn til Institutets Fremtid.

Det lyder saaled e s:

„H v is jeg skulde dø, inden Dr.

B u s c k *)

er bleven helt

fast i Saddelen, vilde jeg foretrække, at der foreløbigt ikke

blev taget nogen Afgørelse for Laboratoriet, men at det

istedetfor af mig blev ledet af Etatsraad

Jørgensen

og Dr.

Forchhammer

i Forening eller af Etatsraad

Jørgensen

alene,

da det er en Selvfølge, at han stadig vil konferere med F.,

som Klinikens Leder. Hvis der sku lde noget andet B e s t y ­

relsesmedlem ind i Laboratoriebestyrelsen, vilde jeg foreslaa

Prof.

Haslund,

som den, der har et sundt og frit B lik paa

Sagerne. Med al mulig Respekt for de rigtige V idenskabs-

mænd (Un iversitetsprofessorer), vilde jeg dog nødig have,

at de skulde have Indflydelse paa Laboratoriet. Maaske er

dette en Sæ rh e d hos mig, men skøndt mange af dem har

vist mig a! mulig Venlighed og E lskvæ rd ighed og Aner­

kendelse, har hele Institutets Arbejde og A rbejdsmaade dog

uden Tvivl ikke passet dem rigtig. Det er vanskeligt for

mig rigtig at udtrykke, hvad jeg mener, men det gaar lidt

i Retning af Modsætningen mellem det autoriserede og det

frie, uautoriserede. Det, som for mange er det ene salig­

gørende, det formelle, ak adem iske o. s. v. P ræg , har altid

væ re t mig i høj G ra d imod, og jeg vilde nødig, at dette

P ræ g for tidligt skulde lægge sig ov er Institutet. J e g for-

staar selvfølgelig, at det engang vil komme, men øn sker det

saa sent som muligt. J e g har stadig søgt at nedbryde al

Autoritetstro — ogsaa til mig selv — og søgt at faa mine

*)

Cunni Busck,

som

Finsen

satte uhyre Pris paa som videnskabelig Med­

arbejder og som Menneske, og hvem han havde udpeget til Leder af

Laboratoriet efter sin Død.