F in sens m edicinske Lysinstitut
19
Det kan ikke noksom fremhæves, at ved de her nævnte
og mange andre Sp a rebestræbe lser, havde
Finsen
stadig to Ting
for Ø je : Patienterne eller deres Behandling maatte ikke under
nogensomhelst Form lide derunder, og Paalideligheden af de
opnaaede Resultater maatte ikke svækk e s.
I Efteraaret 1902 var
F insen
meget syg. I No v emb e r var
Tilstanden en Tid saa alvorlig, at hans Omgivelser — og for
øvrigt ogsaa han selv — ventede, han sku lde dø.
Den 11. Nov emb e r Kl. 5 om Morgenen dikterede han sit
„T e stam en te “ , sin sidste Vilje med H en syn til Institutets Fremtid.
Det lyder saaled e s:
„H v is jeg skulde dø, inden Dr.
B u s c k *)
er bleven helt
fast i Saddelen, vilde jeg foretrække, at der foreløbigt ikke
blev taget nogen Afgørelse for Laboratoriet, men at det
istedetfor af mig blev ledet af Etatsraad
Jørgensen
og Dr.
Forchhammer
i Forening eller af Etatsraad
Jørgensen
alene,
da det er en Selvfølge, at han stadig vil konferere med F.,
som Klinikens Leder. Hvis der sku lde noget andet B e s t y
relsesmedlem ind i Laboratoriebestyrelsen, vilde jeg foreslaa
Prof.
Haslund,
som den, der har et sundt og frit B lik paa
Sagerne. Med al mulig Respekt for de rigtige V idenskabs-
mænd (Un iversitetsprofessorer), vilde jeg dog nødig have,
at de skulde have Indflydelse paa Laboratoriet. Maaske er
dette en Sæ rh e d hos mig, men skøndt mange af dem har
vist mig a! mulig Venlighed og E lskvæ rd ighed og Aner
kendelse, har hele Institutets Arbejde og A rbejdsmaade dog
uden Tvivl ikke passet dem rigtig. Det er vanskeligt for
mig rigtig at udtrykke, hvad jeg mener, men det gaar lidt
i Retning af Modsætningen mellem det autoriserede og det
frie, uautoriserede. Det, som for mange er det ene salig
gørende, det formelle, ak adem iske o. s. v. P ræg , har altid
væ re t mig i høj G ra d imod, og jeg vilde nødig, at dette
P ræ g for tidligt skulde lægge sig ov er Institutet. J e g for-
staar selvfølgelig, at det engang vil komme, men øn sker det
saa sent som muligt. J e g har stadig søgt at nedbryde al
Autoritetstro — ogsaa til mig selv — og søgt at faa mine
*)
Cunni Busck,
som
Finsen
satte uhyre Pris paa som videnskabelig Med
arbejder og som Menneske, og hvem han havde udpeget til Leder af
Laboratoriet efter sin Død.




