25 / 413
20
F in sen s m ed icin sk e Lysinstitut
Medarbejdere til at arbejde saa selvstændigt som muligt;
først og fremmest tro paa sig selv, og hvad de selv har set,
d e rnæ st paa de re s Medarbejdere, d e rnæ st paa dem de kender
lidt til, og mindst paa dem, som de intet kender til, men
som man ofte, netop fordi de er fremmede eller Universitets-
mænd, betragter som Autoriteter, eller tillægger en Betydning,
som man aldrig vilde tillægge dem, hvis man kendte d em .“
F insen
døde ikke den G a n g ; men han forandrede aldrig
en Tøddel i dette sit G run d syn paa V idenskaben.
Det er før sagt, at Institutets Udvikling foregik med en ri
vende Fart. Dette har sikkert ikke stemt ganske overens med
F in sen '
s Øn sker. Paalideligheden og Ædrueligheden bundede
dybt i hans Natur, og intet laa ham fjernere, end at forcere
Udviklingen paa Bekostning af Paalideligheden.
Dette K a rak tertræk kom meget stærkt frem i en Skriv else,
han i N o v em b e r 1903 sendte Overbesty re lsen , hvori det bl. a.
hed : „Lysinstitutet indtager paa en vis Maade en ret e jend om
melig Stilling. Samtidig med, at vi danner det Centrum , hvo r
fra, al Lysbehandling er udgaaet, og vi maa siges endnu at
bevare Fø re rsk abe t paa Lysom raad et, er vi nemlig sejlet langt
agterud af L æ g e r i A lverdens L ande og paa alle Om r a a d e r ; der
er snart ikke den Ting, som ikke behandles med L y s eller ogsaa
med de næ rbeslæg ted e Røntgenstraaler eller B e cqu e re l'sk e
Straaler (Radium), og Resultaterne beskrives gerne som glim
rende. Man kunde nu tro, at det Princip, som vi konsekvent
følger og har fulgt lige fra Institutets Stiftelse, nemlig
ikke at
tage os det nær, om d e t gaa r lang som t
,
naar d e t ku n er p a a
-
lideligt, hvad vi siger,
man kunde, som sagt, tro, at dette S y n s
punkt ikke p assed e for vor Tid, hvor alt gaar i den mest ri
vende F art; men tvertimod har Princippet vist sig udmæ rket
— muligvis fordi det adskiller sig fra det almindelige. Nok er
det i hvert Tilfælde, at Institutet har væ ret saa heldigt at faa
et særligt og ganske specielt Ord paa sig for Paalidelighed. —
Jeg har tilladt mig at omtale dette saa udførligt for Ov e rbesty
relsen, dels fordi jeg ønsker, at dette Princip ogsaa i Fremtiden
maa blive ledende og holdt i Ære i Lysinstitutet som en særlig
god og lykkebringende Tradition, og dels som en Forklaring
for, at jeg undertiden for at gennemføre dette Princip maa føre
en tilsyneladende haard H a a n d .“