27 / 413
22
F in sen s m ed icin sk e Lysinstitut
de re s Lø sn ing ; sæ rlig tænke r jeg paa L y se ts Almenvirkning
paa Organismen.
Institutet har tilmed i det sidste P a r Aar ikke været upaa-
virket af Næ rin g sso rg e r, og derved væ ret noget hæmmet i sin
Fremgang. G id Nobelprisen maa give Stødet til, at Institutet
vil udvikle sig og blive stort og mægtigt, saa at det med Væ rd ig
hed og Kraft kan stræbe at udfylde sin store Op g a v e : U n
dersøgelsen og Anvendelsen af den mægtige Naturkraft, de liv-
bringende Lysstraaler.
Nobelprisen bringer Ære og Penge.
Gid Lysinstitutet maa forstaa at benytte den modtagne Ære
paa rette Maade, gid det maa forstaa, at Æren forpligter, at den
forpligter til det, som jeg regner for det højeste i al Videnskab,
nemlig Sanddruhed, Paalidelighed og besindig, sund Kritik.
G id ogsaa Pengene maa blive Lysinstitutet til G a vn og tjene
til F remme af dets Opgaver. J e g tager det som et godt Varsel,
at den første Virkning af Nobelprisen og mit foreløbige B i
drag er den, at Institutet ved H jæ lp a f D irektør
H a gem an n
's
og Etatsraad
Jø rg en sen
's store og betydningsfulde G a v e er ble
ven befriet for sin Gæ ld . J e g bringer herved paa Lysinstitutets
Vegne de to H e r re r min bedste T a k for dette nye B e v is paa
de re s store Kærlighed til og Interesse for Lysinstitutet.
J e g kan ikke slutte mine Ud talelse r med noget, som vi
alle bedre kunne væ re med til, end Øn sket om Held og L ykk e
for Lysinstitutet, vor Kærlighed, vor S tolthed .“
S en ere paa Dagen sam ledes
F insen
med sit Pe rson ale i In-
stitutets Klinikbygning, hvor han modtog deres Hyldest, hvem
han betragtede ikke alene som Arbejdsfæller, men ogsaa som
Venner, og med hvem han højmodig delte Æren for, hvad han
indtil den Dag havde naaet.
Men
F in sen
v ar mæ rke t af Sygdom . H an s heltemodige
K amp mod denne, og hans kloge og skarpsindige Iagttagelser
under hele S y g d omm e n s Forløb er beskrevet saa smukt af af
døde Redaktø r
W. Thulsirup,
at det næpp e vil kunne gø re s
smukkere. H e r skal blot fremhæves, at han stadig havde O p
mæ r k somh ed en henvendt paa L y se ts Almenvirkning paa O r
ganismen. Og sa a i sin ovenfor citerede Tale kom han ind paa
dette Spø rg sma al, som aabenbart har ligget ham stærkt paa
Sinde, og i S omm e ren 1904 udarbejdede han paa sit Syg eleje
et Forslag til Oprettelsen af et Sanatorium med Studiet af