Previous Page  388 / 722 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 388 / 722 Next Page
Page Background

374

Albert Fabritius

Skibe og 6.228 — mere end dobbelt saa mange — for

den anden.48)

Spørger man om Københavns Andel heri, kan ogsaa

dette oplyses (Bilag IV ). I Fem-Aaret 1661—65 var gen­

nemsnitlig 60 % af de danske Skibe, der passerede

Øresund, hjemmehørende i København, 1666—70 der­

imod kun 50 %, det næste Fem-Aar 62 % og endelig

det sidste 71 %.49) Dette sidste høje Tal skyldes natur­

ligvis den skaanske Krig, idet der, som nævnt, kun

sejlede meget faa Skibe i Krigens Tid, og disse var

hovedsagelig københavnske. Det synes altsaa, som om

Københavnernes egen Skibsfart er gaaet noget tilbage

i Forhold til Provinsen i Perioden 1666—70, men ellers

laa den paa omkring 60 % af den samlede Fart gen­

nem Sundet.

Dette Tal maa naturligvis ogsaa behandles med den

største Varsomhed, der er jo givetvis sejlet baade fra

Hertugdømmerne, det sydlige Jylland, Fyn og Øerne

paa Østersøen, ligesom Nordjyderne har faret paa

Norge og vel ogsaa paa den svenske Kattegatskyst,

men da Københavns Fart paa Østersøen — der ganske

vist, som vi har set, sikkert har været af ringe Betyd­

ning — ogsaa er unddraget vor Kontrol, kan man vel

med Forsigtighed slutte, at Hovedstaden har haft

henved Halvdelen af Danmarks samlede Skibsfart

paa sine Hænder.

Hertil kommer saa, at saa godt som hele Udenrigs­

handelen og alt, hvad der kom ind under Kompagni-

og Monopolhandel, gik over Hovedstaden.

Det er ovenfor berørt, at Provinsens Trafik paa

Østersøen i mere end een Forstand gik København

forbi. Ikke saaledes med Indenrigshandelen, her var

det atter København, der — i Forhold til Provinsen —

dominerede. Ogsaa dette belyses bedst med nogle Tak

I Tiden 1661—80 gik i alt 981 danske Skibe fra dansk