388 / 722
374
Albert Fabritius
Skibe og 6.228 — mere end dobbelt saa mange — for
den anden.48)
Spørger man om Københavns Andel heri, kan ogsaa
dette oplyses (Bilag IV ). I Fem-Aaret 1661—65 var gen
nemsnitlig 60 % af de danske Skibe, der passerede
Øresund, hjemmehørende i København, 1666—70 der
imod kun 50 %, det næste Fem-Aar 62 % og endelig
det sidste 71 %.49) Dette sidste høje Tal skyldes natur
ligvis den skaanske Krig, idet der, som nævnt, kun
sejlede meget faa Skibe i Krigens Tid, og disse var
hovedsagelig københavnske. Det synes altsaa, som om
Københavnernes egen Skibsfart er gaaet noget tilbage
i Forhold til Provinsen i Perioden 1666—70, men ellers
laa den paa omkring 60 % af den samlede Fart gen
nem Sundet.
Dette Tal maa naturligvis ogsaa behandles med den
største Varsomhed, der er jo givetvis sejlet baade fra
Hertugdømmerne, det sydlige Jylland, Fyn og Øerne
paa Østersøen, ligesom Nordjyderne har faret paa
Norge og vel ogsaa paa den svenske Kattegatskyst,
men da Københavns Fart paa Østersøen — der ganske
vist, som vi har set, sikkert har været af ringe Betyd
ning — ogsaa er unddraget vor Kontrol, kan man vel
med Forsigtighed slutte, at Hovedstaden har haft
henved Halvdelen af Danmarks samlede Skibsfart
paa sine Hænder.
Hertil kommer saa, at saa godt som hele Udenrigs
handelen og alt, hvad der kom ind under Kompagni-
og Monopolhandel, gik over Hovedstaden.
Det er ovenfor berørt, at Provinsens Trafik paa
Østersøen i mere end een Forstand gik København
forbi. Ikke saaledes med Indenrigshandelen, her var
det atter København, der — i Forhold til Provinsen —
dominerede. Ogsaa dette belyses bedst med nogle Tak
I Tiden 1661—80 gik i alt 981 danske Skibe fra dansk