520 / 722
506
Torben Krogh
til efterstykkerne, som begge de to foretagender søgte
at gøre saa tiltrækkende som vel muligt.
At man stolede paa de tyske hyrdespils tiltrækn ings
kraft, ses tydeligt deraf, at det første nye efterstykke, der
kom frem, var Karl Christian Gärtners „Den forsøgte
Troskab“ (Die geprüfte Treue), som opførtes første gang
12. januar 1748 sammen med „Doctoren imod sin
V ilje
“ ,157
som Moliéres farce nu kaldtes. I det lille spil
præsenteres vi for hyrdinden Doris, der øjensyn lig mod
tager den forelskede Myrtiis kærlighedserklæringer med
kulde. Grunden til dette er dog kun den, at hun ikke tør
stole paa hans troskab. En af hendes veninder, den char
merende Phyllis, paatager sig at sætte ham paa en prøve,
som han med glans bestaar. Ligesom de øvrige tyske
repræsentanter for genren er ogsaa dette spil oversat
til vers og er ligeledes forsynet med et sangind læg
.158
Naar disse ganske ubetydelige landlige Idyller gjorde saa
enorm lykke, skyldtes det vel ikke m indst den yndige
Caroline Thielo, der sikkert har taget sig henrivende ud
i en pikant hyrdindedragt, smykket med baand og slø j
fer. At hun virkelig medvirkede i „Den forsøgte Tro
skab“, fremgaar deraf, at man i 1751 i anledning af en
opførelse af Gärtners komedie betalte hende en sum
penge for to alen baand til hendes „Schefer-Stok
“ .159
Den 17. januar satte de danske aktører den franske
forfatter St. Foix’s komedie „Oraclet“ paa plakaten som
efterstykke til „Maskerade
“ .160
At de havde held med
dette værk, kan bl. a. ses deraf, at „Forleggeren“ Chri
stian Gottlob Mengel i slutningen af januar averterer
med, at man formedelst
8
sk. kan faa dette „Lystspil,
som 3de Gange efter hinanden er opført paa den Danske
Skueplads
“ .161
Holberg foragtede nærmest „Oraclet“ ;
men hans dom er temmelig haard, og i Frankrig fandt
man da ogsaa, at „cette piece offre un tableau char
mant du langage de la nature
“ .162
Ogsaa i Tyskland