523 / 722
Fra Bergs hus til K om ediehuset
509
die om den fiffige tjener var oversat af den tidligere
nævnte J. B. Lodde, der blev den mest benyttede over
sætter i de tidligere aar
.171
Aktørerne søgte med flid værker, der gav anledning
til en rig udfoldelse af sang, dans, optog m. m., og her
kom først og fremmest en række franske værker af en
bestemt art i betragtning, ikke mindst af Molière. Den
navnkundige digter havde sammen med Ludvig XIV’s
berømte hofkapelmester, Jean Baptiste Lully, skabt en
ny genre, „Komedieballetten“ (Comédie Ba llet), der kan
karakteriseres som en broget og fantasifu ld forening af
den Moliéreske karakterkomedie og operaballettens
pomp og pragt. Typiske repræsentanter for denne genre
træffer vi i værker som „La Princesse d’E lide“, „Le
Bourgeois gentilhomm e“ og „Le Malade imaginaire“, der
alle er rigt forsynede med sang og dans. Ogsaa Moliéres
efterfølgere skrev undertiden komedieballetter, blandt
hvilke vi finder Regnards „Serenaden“, der skulde blive
den næste nyhed i Tjærehuset, idet det opførtes 1. marts
som efterstykke til „Scapins Skalkestykker“. Angaaende
denne forestilling hedder det i annoncen, at da indkom
sterne „er destinerede til at klæde Bremerholms Skole-
Discipler, som opvarte [ved] Kirkesangen, saa ventes
T ilskuernes Tall vil blive desto overflødigere
“ .172
Denne
velgørenhedsgerning var ligefrem et krav, man stillede
til aktørerne, og den blev da ogsaa gentaget hvert aar.
Den 4. marts 1750 betalte man saaledes 286 rdlr. og 52
sk. „til Bremerholms saakaldte sorte Skole“, et beløb,
der var indtægten af „dend 3. feb. opførte Comoedie
“ .173
I „Serenaden“ optræder ligesom i „Pernilles korte Frø
kenstand“ en fader som rival til sin søn. Et sted i styk
ket agter han at bringe sin elskede en serenade, som tje
neren Scapin hjælper ham at bringe i stand. Det er en
større operalignende scene, hvor der i originalen fore
kommer „plusieures sym fon istes, danseurs et musi-