527 / 722
Fra Bergs hus til K om ediehuset
513
Endog af Hyklere, som os uskyldig flaaer,
Endskiønt de mange Ting fordømmer og berygter,
Som de ey haver seet, hørt, mindre ret forstaaer“.
I epilogen forsikres det, at aktørerne vil gøre alt for
at imødekomme publikums ønsker, ikke m indst med
hensyn til at føre høvisk tale paa scenen:
„Vi eders Tienere, I vores Herrer ere;
At kiende eders Sind vi gierne vilde lære,
At naar I siger kuns et Ord, det strax maa skee,
Ja om vi kunde det paa eders Øyne see.
Vor Hoved-Hensigt er, at gavne og behage,
Til dette Maal at naae, hvad skal vi foretage?
Vi Uforfarne er, vi alting prøve maae,
Indtil vi ret Begreb om Eders Smag kand faae.
Vi derfor Venner har i Loger og Parterre,
Og i Etagerne; en Dame eller Herre
Ey før sin Meening har om Skue-Spillet sagt,
Før alting bliver os oprigtig forebragt,
Derefter vælger vi, derefter vi os retter;
Vi alt hvad dadiet blev, forandrer og udsletter,
Saa at ey nogen Ting, som dadies kand med Grund,
Ja ey det m indste Ord, gaaer ud af vores Mund“.
Og endelig faar de formastelige foragtere af det dan
ske sprog sig endnu en omgang:
„Een Feyl. man endnu hos vor Skue-Platz har lastet,
En Feyl, hvorfore man har Viisdom selv antastet,
Det grove Danske Sprog, som saadan Titul faaer,
Endog af deririem som ey andet Sprog forstaaer.
Men efter d isses Smag vi kand os ikke lempe,
Dersom de ikke vil en saadan Afsmag dempe,
Vort Fortsæt ikkun er, at vi dem tækkes vil,
Som finder Smag udi de Danske Skue-Spil“.