Fra Bergs hus til Kom ediehuset
5 1 7
der plager om drikkepenge, hvad der giver anledning til
forskellige lazzi, kunde man, som regnskaberne viser,
ikke finde blandt personalet, hvorfor man til hver fore
stilling maatte betale „2 Drenge for Opvartning
“ .180
Ho
vedscenen er nu imidlertid den store tyrkerceremoni i
4. akt, i Moliéres original en ren og skær operascene, der
udføres af en mufti, et større soloparti, saint nogle der
visher og en gruppe syngende og dansende tyrker
.190
Situationen er den, at elskeren for at besejre sin sviger
fader, den meget snobbede Jourdain, optræder som tyr
kisk prins, og for at partiet skal komme i stand, har
man indbildt ham, at han først maa gøres til tyrkisk
ridder. Hvor meget af denne scene der paa den danske
skueplads har været udført med musik, kan vanskeligt
fastslaas. I hvert fald har man næppe kunnet undvære
en højtidelig indgangs- og udgangsmarch. De farceagtige
løjer i denne parodiske ceremoni naar deres højdepunkt
i de sidste tre „entréer“, hvor de dansende tyrker sæt
ter turbanen paa hr. Jourdains hoved, slaar ham med
sablerne under det meget illustrerende udraab: „Dara,
dara bastonara“ for til slu t at prygle ham paa det jam
merligste med deres stokke „efter tak ten“. Inden han
prydes med den fornemme hovedbeklædning, har han
maattet afføre sig sin paryk og viser sig nu i hele sin
komiske skaldethed. At han ogsaa har optraadt paa den
ne maade paa den danske scene, kan ses af følgende
udgiftspost: „Den adelige Borger at balbere — — 10
sk
.“ .191
Paa den umaadelig store turban, han faar paa
hovedet, skal der ifølge Molière være fæstet tændte voks
lys i fire eller fem rækker. Den bliver paa en pude baa-
ret ind af muftien, som følges af to dervisher, der bæ
rer koranen, og hvis hovedbeklædning ligeledes er for
synet med tændte vokslys. At man ogsaa i dette til
fælde efterkom digterens forlangende, derom vidner en
saadan udgiftspost som „3 Vox-Stabler, hver 2 Mk
.“ .192