537 / 722
Fra Bergs hus til K om ediehuset
523
fantasi. Til gengæld mener han, at kongens franske ak
tører bør rykke ind i det danske Komediehus og spille
„alle de gode stykker og opføre dem godt
“ .215
Der var
naturligvis noget latterligt i den maade, paa hvilken
mangen en københavnsk petit maître forgudede de
fremmede aktører, og det er la Beaumelle langtfra blind
for. Han tegner f. eks. et satirisk billede af en petit
maître, der pjatter med damerne i logerne og finder,
at den danske komedie er altfor plat paa grund af spro
get. De samme uanstændigheder, der lyder saa godt i
franskmændenes mund, bliver efter hans mening grove
og plumpe, naar de danske skuespillere siger dem
.210
Holberg havde dog et andet syn paa denne sag end denne
taabelige Jean de France. „Jeg haver“, skriver han, „ik
kun een Gang seet den Franske Comoedie: Om den blev
vel eller ilde forestillet, drister jeg mig ikke til at sige.
Det alleene kand jeg vidne, at jeg een eeneste Aften deri
hørte fleere Eeder end jeg haver hørt en heel Vinter paa
den Danske Skue-Plads. Jeg maatte da forundre mig
over, at T ilskuerne dog ikke forargede sig derover, da
de ellers ikke give Qvarteer til den m indste Frihed paa
den Danske Skue-P lads
“ .217
Blandt dem, der støttede de hjem lige aktører i denne
strid, var P. F. Suhm, den senere saa berømte h istori
ker, der netop i denne periode oversatte Moliéres „Les
précieuses rid icules“ under titlen „De latterlige Peene
Jomfruer
“ .218
I et af stykkets scener viser tjeneren Hen
rik sig forklædt som baron, en rigtig petit maître, og
Suhm lader ham nu forklare, at han har skrevet en
tragedie, soin selvfølgelig skal opføres af franskmæn-
dene: „De allene forstaae ret at forestille Tingene. De
andre er nogle Tosser, der reciterer ligesom man taler;
de forstaae ey, at sluge Versene brav i sig, skrige, larme,
og holde op, hvor der ikke bør holdes op; — og hvoraf
Pokker skulde Folk vide, at Versene ere smukke, der