538 / 722
524
Torben Krogh
som Akteurerne ei holde op imellem, og derved vise, at
man bør klappe
?“ 219
Dette syn paa fransk skuesp ilkunst
var jo ikke helt ualm indeligt herhjemme i det 18. aar-
hundrede. Det er ganske forstaaeligt, men sikkert noget
snæversynet. I virkeligheden lærte de danske aktører
ikke saa lidt af deres franske kolleger, og typisk nok
viser teaterkassens regnskaber, at man ofte købte bil
letter til de franske forestillinger, for at de danske skue
spillere kunde overvære dem.
I 1750 rykkede de italienske operister ind i det danske
Komediehus paa Kongens Nytorv. Scenen paa Charlot-
tenborg blev ledig, og nu fik de franske aktører lov til
at give deres forestillinger paa dette fornemme sted. De
havde altsaa ikke længere brug for teatret i Nørregade,
og i marts 1750 kundgjorde de da ogsaa følgende i
„Postrytteren“ : „De Franske Comoediantere lade herved
bekientgiøre, at de underhaanden ville sælge deres The-
atre-Huus paa Nørregade; Liebhaberne ville derfore be
hage at melde sig hos Mad. Dulondel, som logerer hos
Bageren Jacob Nielsen paa Hiørnet af Nørregade og
Skidenstrædet
“ .220
III.
Tjærehusets tid som teater blev ikke lang. Det var
meningen, at det skulde rives ned for at give plads for
en ny og pragtfuld teaterbygning, som man overdrog
arkitekten Nicolai Eigtved at rejse. Aktørerne blev alt
saa nu husvilde; men til alt held stod den scene i St.
Kongensgade, som von Quoten havde forladt, nu ledig,
og her rykkede de saa ind, medens de spændt ventede paa
den dag, da de kunde indvi den nye bygning paa Kon
gens Nytorv. Første gang, der averteres mea, at de dan
ske skuespillere vil give forestilling „udi Store Kongens
gade“, er d. 7. jun i 1748, da der opførtes „Melampe
“ .221
Nu kom der imidlertid en standsning i forestillingerne,