542 / 722
528
Torben Krogh
Den helt store succes fik man umiddelbart efter med
efterstykket „Merlin Dragon“, der er averteret til d. 4.
september
.233
Handlingen i denne løsslupne soldaterfarce,
der stammer fra 1686 og skyldes Desmarres, er bemær
kelsesværdig derved, at den har motiv tilfæ lles med
„Pernilles korte Frøkenstand
“ .234
Det drejer sig nem lig
ogsaa her om en gammel gerrig fader, der optræder som
rival til sin søn. Tjeneren Merlin træder dog hjæ lpende
til, idet han med et regiment soldater rykker ind i huset
hos faderen, der i sin fortvivlelse over den forstyrrelse,
som de raa rekrutter bringer med sig, lover at give sit
minde til de to unges forening, hvis han kan blive fri
for de paatrængende gæster, som med begærlighed kaster
sig over værtens drikkevarer. Hovedeffekten bestaar i en
ret grov parodi paa m ilitæreksercits. Mod slutningen af
komedien mønstrer Merlin, forklædt som en drabelig
dragonkaptajn, sine mænd og befaler dem at gøre den
eksercits, „som vi giøre hos vore Værter“. Den bestaar
bl. a. af følgende: „Glasset i Vejret. — Aabner jeres
Mund — Glasset til Munden — stikker ud. — Glasset
fra Munden — Puster — Glasset paa sit Sted — Skul-
drer jeres Krukker — Marsch“. Aktørerne gjorde alt for
at faa de parodiske slutningsscener til at virke. Der fore
kommer saaledes stadigvæk nogle karakteristiske poster
i regnskaberne, der hedder „Piberen og Tromslageren“,
som hver gang kostede tre mrk., „Randsler at leve til
Dragonerne“, og endelig købte man undertiden ti eller
tolv glas, der naturligvis blev brugt til den ejendomme
lige eksercits, hvortil teatret i tidens løb maatte ofre
ikke saa faa potter rødvin; ved en opførelse i jun i 1751
købte man ikke mindre end seks flasker. En „lille Dreng
i Dragoner Posen“, som fik betaling ved hver forestilling,
har sikkert ogsaa været med til at forhøje den kom iske
effekt. I øvrigt blev de mere kulinariske nydelser heller
ikke forsøm t; til hver forestilling anskaffede man saale-