543 / 722
Fra Bergs hus til K om ediehuset
529
des „en Lammefiering“ eller lignende
.235
Stykket blev
yderligere forsynet med en slutningssang, der er skrevet
til tappenstregens raske toner (Forgangen Nat vor sultne
Kat), en ikke helt anstændig vise, der synges af nogle
unge rekrutter, der endnu ikke er „fordervede ved Om
gængelse med de gamle Dragoner
“ .236
At man til disse re
krutter benyttede sig af teatrets unge kvindelige kræf
ter, forhøjede kun p ikanteriet
.237
Holberg foragtede nær
mest denne soldaterfarce, men maatte til sin ærgrelse
tilstaa, at den gjorde en usædvanlig lykke. Han fortæller
saaledes, at han en dag talte med en person, som havde
overværet en opførelse af „Merlin Dragon“, og som
„holdt Stykket for et prægtigt Skue-Spill“. Vedkommende
kunde imidlertid „intet andet anføre til Beviis derpaa
end den Procession af Dragoner, som med Trommer og
Piber blev forestillet; item dette, at Tilskuerne havde
klappet saa stærkt og saa o fte
“ .238
Var „Merlin Dragon“ en indrømmelse til galleriet, blev
til gengæld den følgende nyhed en stor litterær indsats.
Det drejede sig nem lig om Molières „Tartuffe eller den
sk inhellige“, der er averteret til d. 18. september sam
men med en ballet
.239
Det berømte stykke, som Holberg
beundrede, opførtes i Seckmans gamle oversættelse fra
Grønnegadeteaterperioden, og ogsaa denne fordanskning
kunde man ifølge avertissementet faa til købs hos di
rektør P illoy; det vil altsaa sige, at man ligeledes i dette
tilfælde regnede med en særlig publikumsinteresse, hvad
man jo i øvrigt ogsaa havde grund til, for, som vi tid
ligere har set, synes stykket at have haft en ivrig læse
kreds i København. D. 9. oktober kunde aktørerne glæde
Komediehusets liebhavere med en ny virkningsfuld en-
aktskomedie, Lafonds „De tre Rivaler“ (Les trois frères
R ivaux), der opførtes efter „Scapins Skalkestykker“, og
som ligeledes er en komedie, hvori en foretagsom tjener
er m idtpunktet
.240
Da Londemann utvivlsomt udførte