545 / 722
Fra Bergs hus til K om ediehuset
531
der var for den berømte samling, som man vel ikke
mindst havde lært at kende gennem de franske skue
sp illere
.245
I „Vulcani Kiep“ (La Baguette de Vu lcain),
der er skrevet af Regnard og Dufresny i forening, og som
opførtes første gang i Paris 1693, træffer vi Harlekin i
skikkelse af den gæve helt Roger, der drager til en for
tryllet ø, hvor han nedlægger en kæmpe, der i
200
aar
har holdt den skønne prinsesse Bradamante og hendes
følge indespærret. Nogen egentlig handling kan der ikke
siges at være i denne drøje og langt fra anstændige
farce, der for en stor del er formet som en parodi paa
æventyrspil i den ophøjede stil. En Harlekin som m idt
punkt havde aktørerne allerede vist i „De Usyn lige“,
men denne Harlekin er ganske vist af en ikke saa lidt
finere beskaffenhed end den barokke komedieklovn, vi
træffer i „Vulcani Kiep“, og som kræver en ganske be
stemt teknik af sin fremstiller rned hensyn til kaade
lazzi og løsslupne teaterspil. Rollen blev overdraget til
Londemann, der førte den til sejr, og som iøvrigt blev
den eneste virkelig store Harlekinfremstiller, som den
danske skueplads har ejet
.246
de la Beaumelle, der jo
ikke var alt for elskværdig mod de danske skuespillere,
siger udtrykkelig: „Leur Arlequin n ’est pas mauvais“,
hvad der sikkert maa betragtes som en pæn kompli
ment
.247
Den enorme lykke, „Vulcani Kiep“ gjorde, havde og-
saa sin grund deri, at det var usædvanlig rigt forsynet
med sange, og hertil valgte man en række iørefaldende
melodier, blandt hvilke vi ogsaa finder en arie fra Per-
golesis meget populære komiske intermezzo „La serva
padrona
“ .248
Stykket bød i øvrigt ogsaa paa et maskin
mesterkunststykke af en højst frapperende art. Man ser
til at begynde med Harlekin bestride den frygtelige
kæmpe, hvilket sker „ved Paukers og Trompeters Lyd“ .
Den sejrrige helt „hugger Hovedet og Lemmerne af ham,