536
Torben Krogh
deles godt. Den virkningsfulde komedie krævede paa flere
punkter ikke saa lidt maskinteknisk snilde, og beteg
nende nok havde ogsaa von Quoten opført den i St. Kon
gensgade med „kostelig og bekostelig Præsentation“. I
stykkets prolog ser man Merkur sidde paa en sky, me
dens „Natten“ viser sig i en vogn med hesteforspand.
Efter at de to overjordiske væsener paa en vittig rnaade
har diskuteret Jupiters galante æventyr, stiger Merkur
ned paa jorden, og „Natten“ farer bort i sin vogn. Deres
befordringsmidler er opført i den ældste inventarliste,
hvor der omtales „3 flyvende Machiner med Stoeler:
Skyer, Dragen og Hesten“. Det er naturligvis den første
og sidste genstand, det her drejer sig om. Senere omtales
„2de Luftvogne, hvorpaa kan hæftes en Sky, en liden
Vogn med 2de Heste og en Drage
“ .203
Saadanne dekora
tionsstykker kunde naturligvis ikke holde i det uende
lige, og i 1752 blev der da ogsaa malet „zwei Pferde im
W olcken“ til den vogn, „\vo die Nacht in sitze“, og sam
tidig købte mån
„6
Alen Baand til Nattens Heste“, saa
den allegoriske fremtoning har med andre ord været
særdeles godt kørende
.204
I slutningen af komedien kom
mer Jupiter til syne i hele sin h immelske majestæt, hvad
der i Komediehuset skete i et særlig konstrueret appa
rat, der i inventarlisten beskrives som en „Gloria med
4re Machiner og Steilads
“ .205
I en noget senere kilde er
denne dekorationsgenstand opført som „en Jupiters Glo
ria, bestaaende af 3 Buer med Grundstykke samt Tor
denk ile
“ .260
Naar den ikke blev benyttet, stillede man den
op paa loftet, og der betales da ogsaa i april 1750 penge
til tre karle „for at tage Gloria ned og reparere den“, og
ved samme lejlighed anskaffede man „en Gaffel af Træ
til Torden“, for Molière forlanger nemlig, at Jupiters
majestæ tiske tilsynekom st skal være ledsaget af torden-
bulder
.207
Men ikke nok med det, det har ogsaa lynet
efter alle kunstens regler; man betalte saaledes en gang