555 / 722
Fra Bergs h u s til Kom ediehuset
541
paa een Tiid har forlystet sig med at see Oraklet, Vul-
cani Kiep, den forhexede Skaal og Merlin Dragon, at
finde paa en anden Tiid Fornøyelse i at see det Aftvungne
Samtykke, Myndlingen, den Fortrolige Moder, som hver
ken ved prægtige Forestillinger eller Optog, eller deslige
laante Yndigheder, har tilsneget sig T ilskuernes B ifald“.
Dette viser tilstrækkelig tydeligt, at smagen i alm inde
lighed ikke er „saa gandske vanslegtet fra Naturen“, thi
de sidste stykker „har intet uden en naturlig Eenfoldig-
hed og medfød Tækkelighed, som paa en fornuftig Maade
er frem sat“. Skuepladsen har derfor ikke mindre ære
af valget af stykker, end tilskuerne af deres smag. Naar
man im idlertid har valgt et og andet stykke, hvori der
er „meere for Øynene end for Sindet, meere til at lee af,
end lære a f“, er grunden først og fremmest „en fornøden
Forsigtighed og Omsorg for Skuepladsens Vedligehol
delse, og det paa en Tiid, da den havde alle sine Konster
behov, for nogenlunde Ligevægten at holde imod andre“.
Der sigtes naturligvis her til de danske aktørers uden
landske konkurrenter.
Det stærkeste udfald imod Holberg kommer dog til
slut: „Saaledes kand man og haabe at see deslige Styk
ker skrevne i vores Danske Sprog, endskiønt det neppe
vil skee, saa længe en Destouches, en Marivaux og andre
berømte Mænd i denne Videnskab bliver udraabte som
ukyndige Fuskere, og belagte med andre u-anstændige
Navne“. Et saadant angreb lod Holberg, som den gamle
prøvede polem iker han var, naturligvis ikke sidde paa
sig, og i ep. 493 giver han Lodde ganske eftertrykkeligt
over næsen. Han siger, at han er fuldstændig klar over,
hvem der sigtes til i fortalen, og videre hedder det: „Hvis
min Herre kiendte Oversætteren, og vidste, hvor ube-
qvem han er til at dømme om deslige Sager, vilde han
heller have forundret sig over, om jeg havde hvæsset
min Pen derimod. Det er bleven Mode hos os nu omstun