HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

540

Torben Krogh

kand sætte Tilskuerne udi m indste Bevægelse, thi Ind

holdet udi den heele Comoedie er, at en Moder stiller sig

fortroelig an mod sin Datter for at faae hendes Tanker

og Forsæt at vide. Ingen Materie kand være mindre rar

og meere tør

“ .282

Med hensyn til Destouches kunde Hol

berg endda henvise til en fiasko. Det drejede sig om den

franske forfatters skuespil „L’irresolu eller den Vankel

modige“, som blev opført to gange i april 1750; men

skønt den „da værende Theatre-Mester sparede ingen

Umag paa at dressere Acteurerne“, for at den „vel kunde

blive exeqveret“, og der derfor heller ikke var „noget

paa Actionen at dadle“, saa blev dog udfaldet det bekla

gelige, at „den heele Forsam ling gik m isfornøyet bort

“ .283

Lige saa ubehagelig for aktørerne var sikkert Holbergs

negative stilling til de farceagtige efterstykker, som jo

endda gav gode og højst tiltrængte penge i kassen. I

Lodde fik de nu imidlertid en dristig talsmand, der turde

sige sin mening rent ud til den aldrende digter. Det skete

i fortalen til hans oversættelse af Guyot de Mervilles

enaktskomedie „Det aftvungne Sam tykke“ (Le Consen

tement forcé), der spilledes første gang i oktober 1749.

Han taler her om publikums smag, som endog Molière

maatte rette sig efter. At den store dramatiker forstod

at skrive en komedie „med Forstand og efter Reglerne“,

beviser „Misantropen“, men da han fandt, at hans til

skueres smag ikke var lutret nok til at finde behag i den

slags skuespil, maatte han „lempe sig meere efter sine

Landsmænd paa det baade Skribenten og Acteuren kunde

leve; dog lempede hand sig ikke saa ganske efter den ge-

meene, fordervede Smag, at hand jo derhos ideligen ar-

beidede paa at vende dem meere og meere til at blive

fornu ftige“. Det danske publikum er endda mindre van

skeligt at gøre tilpas, fordi „den naturlige og fornemme

Smag er her mindre stridig og lættere at foreene“. Man

har jo for eksempel set, at de samme tilskuere, „som