552 / 722
538
Torben Krogh
tarlisten: „1 Chathedra med 4re Benke og 1 Skammel
beslaaet med rødt Trille
“ .271
Hvorledes dette møblement
var opstillet, erfarer vi af en noget senere regieprotokol,
af hvilken fremgaar, at „Doctorgraden“ spilles i et andet
værelse end selve stykket, og at der i baggrunden af
dette ruin er opstillet „et Chatedra“ og paa „begge Sider
Benke betrukken med rødt Klæde
“ .272
De lærde medlem
mer af faku ltetet maatte selvfølgelig se tilpas værdige
ud. Man betalte da ogsaa, hver gang stykket gik, ca.
10 rdlr. „for 12 Peruqver at leye til Doctorgraden“, lige
som man ogsaa lejede „en sort Klædning til en Clister-
Sætter“ samt „en Clister-Pibe
“ .273
Holberg fandt lige saa lidt behag i „Doctorgraden“ i
„Den indbildt Syge“ som i tyrkerscenen i „Den adelige
Borger“, der jo stod for ham som noget meningsløst
„Giækkeri
“ .274
Ikke desto mindre var han klar over, at
hvis et stykke skulde gøre rigtig lykke, maatte det ud
styres med optog og „præsentationer“, og i „P lu tu s“
(opført 1751), som han skrev direkte for de ny aktører,
bejlede han i rigt maal til denne sm ag
.275
Spekulationen
hjalp udmærket, for den aldrende digter fik med denne
ret svage komedie en af sit livs største successer. At
„P lu tu s“ netop i udnyttelsen af det musikalske staar
langt tilbage for de to Moliéreske værker, forstod han
selvfølgelig ikke selv. Han var da ogsaa temmelig bitter
over, at „nogle Franske Comoedianter eller Fransksinde-
de Danske, som med skeele Øjen ansee den Danske Skue-
Plads store Succes“, havde talt „med Koldsindighed om
dette anseelige Stykke
“ .276
Der var i det hele taget ikke
saa lidt, Holberg var utilfreds med. Ofte mindedes han
med et suk det gode gamle Grønnegadeteater, hvor de,
som „besøgte Comoedien, vare da heller Tilhørere end
Tilskuere, og derfore meere fornøyede dem udi moralske
Comoedier, og Stykker af Characteer, end udi Spectacler,
som allene ere for Øjene. Man vragede der ikke en Ac-