HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Fra Bergs hus til K om ediehuset

533

tørerne aabenbart meget imod hans vilje havde sat paa

deres repertoire. Han kalder saaledes „Den forhexede

Skaal“, „Oraclet“, „Merlin Dragon“ og „Vulcani Kiep“

for „ilde sammenhængende Markskreyer-Stykker“ og er

særdeles bitter over, at disse og andre skuespil „af sam 

me Natur have best Lykke“ og „indbringer større Ren

ter end 10 sindrige og moralske Stykker“. Holberg ønsker

nemlig at holde skuepladsen fri for værker, som kun

indeholder „pur Arleqvinerie“ og blot kan fordærve

folks smag, værker, „som i sig selv er og bliver intet,

naar Machiner, Actioner og Grimacer borttages“, for det

viste sig nemlig, da man saa de omtalte stykker paa

tryk, at deres „Nøgenhed“ ved opførelserne paa teatret

blev sk ju lt „ved Actioner, Optog og Præsentationer, som

falde i Øynene: saa at disse Skue-Spill kand sættes i

Classe med de Stykker, som af omløbende Comoedianter

forestilles paa Torve og Markeder

“ .254

Denne knusende

dom over disse komedier er i virkeligheden temmelig

haard; som efterstykker opfyldte de jo egentlig deres

m ission til fulde, og der var saadan set ingen grund til at

bebrejde aktørerne, at de spillede dem.

IV.

Det nye Komediehus paa Kongens Nytorv, der rejstes

i en utrolig fart, var allerede færdigt i december. Eigtved

havde skabt en statelig bygning, hvis scenetekniske ind

retninger man lagde i hænderne paa den dygtige Fabris,

der ogsaa var mester for de alm indeligt beundrede deko

rationer. J. H. Schlegel udtalte, at de danske komedier

nu havde faaet „einen gew issen und anständigen Sitz“,

og den ellers saa kritiske de la Beaumelle skrev følgende

om det nye københavnske pragtværk: „La salle du

spectacle est construie avec intelligence, les loges sont

distribuées avec économie, les machines faites avec beau

coup de dépence et de simplicité. Le théâtre est presque