546 / 722
532
Torben Krogh
og naar han nu meener at han har gandske overvundet
ham, kommer hans Lemmer og Hovedet igien og forener
sig med Kroppen, dog i en anden Skikkelse, hvilket giver
Arlequin anledning til en ny Kamp“. Til denne scene
blev der til de danske opførelser konstrueret „en Kæm
pe, som kan sk illes ad, Hoved, Krop, Arme og Been fra
h inanden“.
249
Hele dette komplicerede apparat blev
aabenbart regeret af en person, der var placeret i dets
„Hoved“, thi af regnskaberne fremgaar det, at hver gang
„Vulcani Kiep“ opførtes, blev der betalt penge til dren
gen i „Kiempehovedet
“ .250
I øvrigt har kæmpen, der i
tekstbogen karakteriseres som „overmaade stor“, sik
kert set meget afskrækkende ud. Den var i hvert fald
forsynet med et langt skæg, og man maatte da ogsaa
undertiden anskaffe „et nyt Skiæg til Kiempen
“ .251
Det
kan tilføjes, at den i 1752 blev „gantz von neuen vergult
und gemahlt, das Schwert verziert und vergiilt
.252
Heller ikke dans manglede der i den yndede farce.
Efter at Harlekin har nedlagt den mekaniske kæmpe,
vækker han den skønne Bradamante op fra hendes
200
-aarige søvn, og dernæst gør han ved trolddom prin
sessens følge levende, idet han, efter at have udtalt
nogle trylleord, rører „med sin Kiep ved alle de fortryl
lede Figurer, som opmuntre sig ved Instrumenters Lyd“.
Et optrin, der jo meget minder om den tilsvarende dan
sescene i „Oraclet“. Et andet sted forlanges det, at „alle
de Personer, som ved Arlequins Kraft ere befriede for
deres Fortryllelse“ skal vise „deres Munterhed og Giæde
ved Dans og Sang“. Der var altsaa baggrund nok for en
rig udfoldelse af dans, og ved forestillingen d.
20
. no
vember reklameres der da ogsaa med, at stykket er „pry
det med 3de Balletter og en Harleqvins Dantz
“ .253
Holberg var uhyre fjendtlig stemt overfor denne Har-
lekinade, og den samme affejende holdning indtog han
i øvrigt overfor flere andre af de efterstykker, som ak