556 / 722
542
Torben Krogh
der, at unge Personer opreyse sig til Dominere udi alle
slags Materier, og med Dristighed deciderer ud i Sager,
hvorom de ikke have m indste Begreb“. Der følger saa en
række bedømmelser af baade ældre og nyere franske
skuespil, af hvilke vi allerede kender de fle ste
.284
Holberg kom i de senere aar ikke meget i teatret,
blandt andet frygtede han ku lden
.285
Ikke desto mindre
havde han stadig haand i hanke med antagelsen af nye
skuespillere; det fortælles jo saaledes, at det var ham,
der opdagede jfr. Bøttger og opfordrede hende til at blive
aktrice. Hans myndighed synes i det hele taget at have
været betydelig, og det var kun naturligt, at han en kort
tid, hvor skuepladsen var uden ledelse, kom til at fun
gere som direktør. Et bevis paa den indflydelse, han
havde paa rollebesætningen, kan ses af et par avertisse
menter fra 1751. D. 11. august opføres „Den politiske
Kandestøber“, og det hedder i tilknytn ing hertil, at Her
man von Bremens rolle bliver „efter Authors Villie op
ført af Mons. A ls
.286
D. 13. oktober gav man „Jacob von
Tyboe“ og d. 15. s. m. „Jean de France“ ; i anledning
heraf bekendtgøres følgende: „Og er nogle Ruller i Hen
seende til Personerne efter Auctors Villie i begge Hoved-
Stykkerne forandrede
“ .287
I Komediehusets første sæson viste aktørerne, at de
agtede at følge ganske den samme linie, som de lige fra
begyndelsen af havde søgt at gennemføre. Bygningen var
nok ny, men hele driftsformen og repertoiret førte de
med sig. Aanden og den kunstneriske vilje var allerede
skabt, da de rykkede ind, og derfor er forhistorien saa
overordentlig vigtig og kan i betydning næsten sammen
lignes med Grønnegadeperioden. Bag det hele aner man
Holbergs skikkelse. Den gamle komediedigter var højst
konservativ og ensidig i sine synspunkter, baade hvad
repertoire og spillemaade angik. Men aktørerne vidste
godt, hvad hans navn betød, de vidste, at de først og