540 / 722
526
Torben Krogh
„Henrik og Pern ille
“ .225
Det var ligesom „Abracadabra“
taget fra P lau tu s’s „Mostellaria“ ; men Holberg mente
dog selv, at han var sluppet bedre fra bearbejdelsen end
Regnard. „Det Latinske S tykke“, siger han, „er som alle
andre Skue-Spill udført i 5 Acter, og det Franske udi
een. Mit derimod befattes udi 3 Acter, som er den
beqvemmeste Deeling, og hvorved et Hoved-Stykke giø
res meest ordentligt
“ .220
Hans ord kunde i det hele faget
tyde paa, at han ikke var rigtig glad over, at man havde
sat Regnards komedie paa repertoiret.
Hoffet og det fornemme selskab med petit maitrene i
spidsen sværmede nu engang for franske skuespil, og
da navnlig for de nyere. Holberg fortæller, at disse skue
spil, der jo var mere delikate og slebne i tonen, først
og fremmest tiltalte de fornemme damer, som var op
dragne af franske gouvernanter, og som altid talte om
„Parisiske Moder og Noder“ og ikke fandt smag i noget
skuespil, medmindre de saa „en Fransk galloneret
Marqvis forestillet paa Skue-P ladsen
“ .227
Endvidere var
der Jean de Francerne, som kun ønskede at se det, der
netop gjorde lykke i Paris. Om disse folk, der jo i vir
keligheden var meget ivrige tilskuere, siger Holberg:
„Vore unge reisende Messieurs, hos hvilke stedse har
været funden en stor Docilité i at antage Parisiske Moder
og renoncere paa deres egen Smag, have strax forelsket
sig i det nye Theatro, og ved deres H iemkomst til Fædre
nelandet søgt at recoinmandere den nye alamodiske
Smag
“ .228
De var nemlig gaaet i en god skole hos de
parisiske petits maîtres, der havde gjort sig til herrer
over de „Franske Theatri“, dels ved at øse penge ud,
dels ved at udpibe de stykker, som ikke var efter deres
sm ag
.229
Sagen laa dog i virkeligheden dyhere, end man
maaske faar indtryk af. Holberg tilstaar et sted, at han
ikke ynder de nye skuespil, „efterdi vore Tiders Autores
vil reformere det gamle Theatrum“, og han sigter her