HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

516

Torben Krogh

24. maj 1748.186 Komedien var, som det fremgaar af

annoncen, „paany oversat“, og fordanskningen skyldtes

Lodde. Samarbejdet mellem Molière og Lully naaede sit

højdepunkt med denne virkningsfu lde komedieballet. I

den franske original er der da ogsaa lagt op til en hel

række musikalske situationer, blandt hvilke man ganske

særlig bemærker scenen, hvor den adelsgale borger,

Monsieur Jourdain, skal lære at danse sarabande, gal-

liarde og canneries, skrædderdrengenes muntre optog,

taffelscenen , hvor Jourdain og hans gæster diverteres

med sang og spil, og frem for alt den store parodiske

tyrkerceremoni, under hvilken den smigrede borger

mand paa skrømt bliver udnævnt til tyrk isk ridder. I

sin kom iske kraft, som understreges af tekstens ejen 

dommelige sprogblanding af italiensk og tyrkisk, er den

ne scene i Lullys fortolkning noget nær enestaaende i

det 17. aarhundredes musikdramatiske litteratur. For

bindelsen med hofballetten understreges yderligere gen

nem den „Ballet des Nations“, som følger umiddelbart

efter komedien.

Selvfølgelig kunde man ikke paa den danske skue

plads opføre værket paa den storslaaede maade, det er

tænkt, men det gav dog anledning til en efter forhol

dene virkningsfuld scen isk udfoldelse. I originalen un

derholder tre sangere i taffelscenen Jourdain og hans

gæster med et operalignende nummer, en „D ialogue en

Musique“. Dette nummer erstattede man med en drik

kevise paa to strofer: „Naar jeg den ædle Druesaft i glas

set seer at sp ille“, til en frejdig menuetmelod i

.187

At man

i øvrigt har spist rigeligt og godt ved maaltidet, derom

vidner teaterkassens regnskaber tilstrækkelig tyde

ligt

.188

Scenen med skrædderdrengene, der prøver tøj paa

Msr. Jourdain, var taget med. Men det er et spørgsmaal,

om man udstyrede den med musik, saaledes som det

egentlig er meningen. De paatrængende skrædderdrenge,