528 / 722
514
Torben Krogh
Efter disse knæfald for den franske dramatik kom
turen atter d. 24. april til Holberg, idet man fornyede
repertoiret med „Den Vægelsindede
“ ,178
et værk, som
digteren selv satte stor pris paa, fordi det, som han si
ger, i modsætning til flere af de nye franske stykker
„ligner en Comoedie; thi den vægelsindede Person giver
Anleedning til en Historie, og til en Vildfarelse, som va
rer det heele Stykke igiennem, indtil et anseeligt De-
nouement aabenbares
“ .179
Om denne forestilling har for
dunklet opførelsen paa Grønnegadeteatret, er maaske
tvivlsom t, for den talentfu lde og dygtige mad. Montaigu
spillede her Lucretia „saa net, at man kand sige, hun
intet fattedes af alt det, der hører til at forestille en saa-
dan Person
“ .180
Endelig d. 3. maj kunde aktørerne bringe „Melampes
Tragi-Comoedie“ til opførelse, og den gjorde kolossal
lykke
.181
Digteren siger i en af sine epistler, at adsk il
lige har stillet ham det spørgsmaal, hvorfor der ikke
sp illes tragedier paa den danske skueplads. Nogle me
ner, det kommer af „Acteurernes Ubeqvemhed til at
forestille Sørgespill“. De har imidlertid uret, „saasom
man har seet, med hvilken Succes de Tragiske Scener
udi Melampe have været sp illede
“ .182
Man havde nu ogsaa
gjort alt for at give den Holbergske komedie en saa
smuk scen isk indramning som mulig. De overleverede
arkivalier viser, at hovedpersonerne optraadte i over-
daadige tragediekostumer, „romanske Dragter“, som det
dengang hed, med store fiskebensskørter, hjelme med
fjer, og mange alen baand. En særlig lejlighed til at vise
noget overordentligt i scenetekn isk henseende bød gen
færdets tilsynekom st i 4. og 5. akt. Som det fremgaar af
teatrets gamle regieprotokoller, spilledes hele stykket i
en skovdekoration. Ved genfærdets tilsynekom st blev
bagtæppet („Skovdækket“ ) hævet op, og „Pandolfos
Monument“ vistes „blandt Træerne illum ineret“. Naar