529 / 722
Fra Bergs hus til Kom ediehuset
515
genfærdet forsvandt, blev bagtæppet atter sænket ned
— et partielt dekorationsskifte af den art, som vi jo tid
ligere har truffet paa. I den ældste inventarfortegnelse
omtales dette gravsted som „1 Lig-Kiste med Skammel
bestaaende af 4re Trapper og 4re Pap-Billeder med Lyse-
Piper paa“, netop en af de dekorationsgenstande, som
aktørerne tog med til det nye Komediehus. „Pandolfi
Geist“ var afskrækkende. Skuespilleren, der udførte
denne rolle, var iført „en lang hvid Robe med hvidt Ho-
ved-Tøy og Maske, hvide Handsker“, og endelig bar han
„en hvid Papirs-Krands paa Hovedet“. Holberg, der
kendte musikkens magt over det menneskelige sind, for
langer, at spøgelset skal staa „sagte op af Jorden ved en
douce musiqve“, og der er vel næppe tvivl om, at naar
skuespilleren i sin „Dødninge-Dragt“, akkompagneret af
en sagte musik, er steget op ad den trappe, som fandtes
bag det malede sætstykke, hvor han altsaa kunde bely
ses paa en særlig maade, har Holberg sikkert kun haft
grund til at være tilfreds med virkningen
.183
„Melampe“s succes viser, at baade skuespillerne og i
hvert fald en del af publikum længtes efter det ophøjede
drama. Den franske tragedie med sine højstem te alexan-
drinere var jo en modeform, beundret af mange; men
her stødte man blandt andet paa Holbergs modstand,
som sikkert for en stor del var skyld i, at der foreløbig
ikke blev opført nogen virkelig tragedie
.184
Blandt dem,
der i øvrigt mente, at de danske skuespillere ikke endnu
formaaede at fremføre tragedier paa en forsvarlig maade,
var Beaumelle, der et sted spørger: „Avez-vouz un Ac
teur, qui récite passable? Avez-vous une Actrice, qui
entende le Théâtre
?“ 185
Den sidste nyhed, aktørerne bragte frem i Tjærehuset,
var Moliéres „Den adelige Borgermand“ eller, som styk
ket senere kom til at hedde, „Den adelsgale Borger“ (Le
bourgeois Gentilhomme), der opførtes første gang den