HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

ved andre opdragelseshjem for børn i den skolepligtige

alder — de hjem , som man kunne betegne som „alm in

delige børnehjem“ — ville det efter forhandlingsdel

tagernes mening være principielt rigtigt, at disse hjems

elever søgte den alm indelige folkeskole og modtog deres

skoleundervisning der. Dette er da også det hyppigst

forekommende tilfælde, men der findes endnu en del —

omend kun et fåtal — børnehjem, der har indrettet egen

skole. Når forhandlingsdeltagerne finder, at man bør

stræbe bort fra denne ordning, skyldes det to hovedhen

syn, dels hensynet til eleverne, dels hensynet til h jem 

mets medarbejdere.

For elevernes vedkommende må man finde, at det —

selv om inddragelsen under forsorgen kun vil være af

en vis begrænset varighed, hvilket i sig selv kan tale for,

at skoleundervisningen er knyttet til hjemmet og tilret

telagt under hensyn dertil — i det lange løb vil tjene

barnets tarv bedst, at det følger den alm indelige skole

undervisning. Derved vil man ikke blot give barnet lej

lighed til at modtage undervisning på samme vilkår som

alle andre børn, men man vil tillige opnå, at børnene fra

opdragelseshjemmene får lejlighed til at stifte bekendt

skab med og finde kammerater blandt egnens andre

unge, et forhold, som man måske ikke altid har påagtet

i tilstrækkelig grad.

Hvad hjemmenes medarbejdere angår, er forholdet,

som tidligere berørt, det, at de lønvilkår, man hidtil har

kunnet yde i opdragelseshjemmene, har gjort det van

skeligt for disse altid at sikre sig fuldt kvalificerede

medarbejdere. Dette har selvfølgelig også spillet ind,

hvor det drejede sig om at knytte pædagogiske medar

bejdere til opdragelseshjemmene. Men selv om denne

vanskelighed overvindes, må det erkendes, at det vil

være næsten ugørligt for den pædagogiske medarbejder

— hvis lærergerning som hovedregel kun er en del af

D et kgl. O pfostringshus og den Thorupske S tiftelse

621