641 / 722
De indvandrede skrædere
627
paa samtlige Laugenes Interessentere, Mestere, Svende
og Drenge“2) viser klart pengekrisens virkninger. Antal
let af skrædermestre faldt brat fra 432 i 1814 til 348 det
følgende år, og svendetallet var ved udgangen af 1814
helt nede på 171, altså ikke engang én svend til hver-
anden mester. Først da tiderne atter bedredes omkring
1830, nåede antallet af skrædermestre op over de 400,
og svendetallet voksede i løbet af 1830erne op mod de
500.
Den stærke vækst fra begyndelsen af det 18. århundrede
og frem til 1806 havde til forudsætning en kraftig ind
vandring, taget som helhed var kun hver fjerde mester
indfødt københavner. Denne indvandrings styrke og sk if
tende karakter belyses i omstående tabeller, der er ud
arbejdet på grundlag af de københavnske borgerskabs
protokollers fødestedsopgivelser. Undersøgelsen omfatter
2739 borgerskaber løst i årene 1700— 1859. Tabel A an
giver for hvert tiår antallet af skræderborgerskaber, for
delt efter mestrenes fødested: København, øerne, Jy l
land, hertugdømmerne, udlandet, og de udenlandske me
stre er atter delt i to underrubrikker: Norge-Sverige og
Tyskland. Tabel B angiver de tilsvarende tal i procenter.
Det fremgår af denne statistik , at fagets fremgang i
det 18. århundrede var så stærk, at den gav grundlag for
en stigende indvandring af fremmed arbejdskraft. A lle
rede i tiåret 1710— 19 var de udenlandsk-fødte mestres
andel i det samlede antal nye borgerskaber oppe over
40 pct., men dette må betragtes som en følge af den store
dødelighed under pesten i 1711. I de to følgende år satte
antallet af nye borgerskaber nem lig en rekord, der først
blev slået et halvt hundrede år senere — den pesthær
gede by havde åbnet arbejdsmulighed for mange frem-
2)
U n iv e rsitetsb ib lio te k e t h ar en fy ld ig , m en ikke k om p let sam
lin g af gen era l-ta b ellern e, der su p p leres af m in d re sam lin g er i rig s
ark ivet og det kgl. b ib lio te k .