644 / 722
6 3 0
Ernst Priemé
vejende tysk, og i årene 1780— 99 var man nået så vidt,
at omkring hver tredje af de nye mestre var tysk af
fødsel.
Det karakteristiske ved udviklingen op til år 1800 er
den
stabile
andel af københavnskfødte mestre (godt
20
p ct.), den
aftagende
indvandring fra provinsen og den
stærkt
sti gende
tilgang af tyskere.
Hvor kom nu alle d isse tyske skrædere fra? Ja, der
var næppe den by inden for de tyske stater, hvorfra en
skrædersvend ikke på et eller andet tidspunkt fandt vej
frem til København. Undersøger vi fødestederne for de
tyskere, der fik borgerskab som skrædermestre i Køben
havn i årene 1750— 1849, stammede 59 fra Mecklenburg,
43 fra Pommern, 30 fra Hamburg, Bremen og Lübeck,
16 fra Danzig, 10 fra Østpreussen og 262 fra hele det
øvrige Tyskland, heri indregnet dem, der i borgerskabs-
protokollen står opført blot med Tyskland som fødested.
Mens den hannoveranske indvandring først for alvor
gjorde sig gældende efter 1820, spillede Mecklenburg og
Pommern — og navnlig den første stat — en afgørende
rolle i hele perioden. Indvandrernes hjem sted understre
ger på iøjnefaldende måde
Danmar ks stilling som øster-
søs t at
i det 18. århundrede.3) Indvandringen fra Danzig
og Østpreussen var anselig i århundredets sidste halvdel,
og fra Kurland, Livland og Memel kom der ikke mindre
end 32 mestre i årene 1750— 1809. En by som Mitau
(Jelgava) optræder gang på gang som fødeby for en kø
benhavnsk skrædermester. Fra havnebyer som W ismar,
Stralsund, Stettin og Königsberg har de unge vandrere
søgt nordover ad søvejen, mens en anden strøm er nået
hertil ad landevejen op gennem hertugdømmerne.
3)
Også til og fra St. Petersborg fandt der vandringer sted.
Eksempelvis kan nævnes, at en københavnsk skrædermester vendte
tilbage til sin fødeby i 1775 efter at have været mester i Peters
borg i 15 år.