648 / 722
634
Ernst Priemé
men deres stigende antal var udtryk for, hvorledes det
tyske element efterhånden var blevet mere dominerende
inden for den kreds af kvalificerede mestre, blandt hvilke
valget af oldermand måtte træffes. Og blandt de større
mestre, som vel bedst kunne afse tid til tillidshverv, var
fremmedelementet stærkest. I årene omkring 1800 var
der i København 23 skrædermestre, der regelmæssigt be
skæftigede fem svende eller derover på deres værksted.
Af disse var 11 tyskfødte, en ungarer, to englændere, en
fra Kurland, en holstener, en slesviger, to københavnere,
tre jyder og en sjællænder.
Endnu oftere end i oldermandens stol finder vi en
tysker som vært i svendekroen, en betydningsfuld stil
ling, da kroen ikke blot var tilholdssted for de fremmede
svende, men tidens
arbej dsanvi sn ingskon tor.
Her skulle
de ledige svende melde sig, og her sku lle mester hen
vende sig, når han søgte en svend.
Allerede i det gam le lavshus i Brolæggerstræde, der
brændte i 1728, havde svendekroen i en periode været
ledet af en tysk vært, lubeckeren
Pou l Har tvi g
(1722—
25 ), og da lavet i 1748 fik sit nye hus i Gammel Mønt,
blev brunsvigeren
Johan Hennemann
den første vært. I
1761 blev hannoveraneren
Clir. Jakob Emanuel ,
en døbt
jøde og skræder-frimester, vært i svendekroen, og da
hans efterfølger, brandenburgeren
Johan Gadow
døde
1770, kom Emanuel igen for en fem års periode, og efter
liibeckeren
Diderich Wo l f f s
værtskab 1775— 78 dukkede
Emanuel op for tredje gang.
Efter sin karakter måtte svendekroen være et livligt
sted, og gang på gang måtte oldermanden eller værten
søge magistratens bistand i anledning af svendenes op
førsel. I 1774 klagede oldermand Carl Orm over, at der
ved lavssam lingen havde været uro og alarm blandt
svendene, og som ophavsmand udpegedes en hanno-
veraner og en svend fra Reval, der blev sat på vand og