![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0651.jpg)
De indvandrede skrædere
637
sterstykke, men mestrene hævdede over for komm is
sionen, at udgiften kun var 16— 18 rdl.8)
Svendenes møde med komm issionen fik en dramatisk
afslutning. Det hedder i det officielle referat:
„Til de forsam lede Skrædersvende blev fra Commis-
sionen alvorligen talt om det strafværdige Forhold, de
havde udviist, betydet dem tillige, at ikkun Kongens
Mildhed og Overbærelse med dem, som Vildfarende,
havde standset Fuldbyrdelsen af Lovens retfærdige
Bud, som forkynder Dødstraf for oprørske Under-
saatter. De bleve derfor formanede til straks at gaae
rolige til deres Arbejde og at forholde sig som lydige
Undersaatter, ligesom de og bleve opfordrede til her
om at give deres høitidelige og udtrykkelige Erklæ
ring. Dette lovede de med høi Røst og oprakte Hæn
der, hvorefter Commissionen tilsagde dem i Kongens
Navn, at de paa dette Vilkaar nu igjen bleve optagne
i Fædrelandets Skiød, som Hans Majestæts troe Un
dersaatter og Statens Borgere, hvilket de i disse vild
farende Øjeblikke ei havde været“.
8)
I 1788 havde oldermand
S iwertz
søgt at nedbringe omkost
ningerne ved at blive mester. Den 15. marts skrev han til m agistra
ten: „Det har været m it Øjemed for den Tid, jeg af den høje
Magistrat blev beskikket til Oldermand for det lovlige Skræder Amt
her i Staden at hæmme de Uordener, som fra Tid til anden ved
saa stort et Laug har taget Overhaand, hvoriblandt jeg især regner
det Tractemente, som en ung Mester, naar Mesterstykke gjøres,
giver paa Laugshuset, der omtrent er Depance af 11 å 12 Rdl. for
den nye Mester, hvilket ødes til ingen Nytte og volder, at en eller
anden fattig Karl maa hensidde som Fusker, idet han ikke formaar
at tilvejebringe disse saa unødvendige Udgifter, og da dette Tracte
mente eller Gjæstebuds Holdelse med mere deraf flydende som
oftest foraarsager en Del V idtløftigheder ........ anser jeg det for
min P ligt at faa denne gam le Misbrug ophævet“. Oldermand og
bisiddere blev kaldt op i magistraten, og det blev dem „alvorligt
betydet ej at holde noget saadant Gæstebud“.