646 / 722
6 3 2
Ernst Priemé
Af indvandrerne fra hertugdømmerne kom flertallet
fra Holsten. Fra 1700 til 1859 blev 95 holstenere (og
lauenburgere) skrædermestre i hovedstaden, men kun
71 slesvigere; i det 18. århundrede var det holstenske
element som regel overvejende, men fra 1830 og lavs
tiden ud var den slesvigske tilgang jævnbyrdig med den
holstenske. Indvandringen fra Slesvig kom i højere grad
fra de kongelige egne end fra de gottorpske, og op til
1750 var Flensborg, senere Haderslev, den by, der leve
rede det største kontingent.
I årene 1700— 1859 fik 155 svenskere og 129 nord-
mænd skræderborgerskab i København. I første halvdel
af det 18. århundrede var den norske tilgang størst, og
de svenskfødte mestre stammede næsten udelukkende fra
Skåne. Derefter var indvandringen fra de to lande nogen
lunde jævnbyrdig, men et ret stort antal svenske skræ-
dersvende blev frimestre i 1820’erne, og fra midten af
det 19. århundrede begyndte den stærke tilvækst af
svenske skrædere, der senere sku lle sætte sit præg på
faget — på samme måde som tyskerne hundrede år tid
ligere.
Styrkelsen af det tyske element inden for skræderlavet
satte sig efterhånden spor i lavets ledelse, selv om tysk
sprog aldrig ses at være anvendt i lavets bøger. Så vidt
vi kender listen over oldermændene, bestod den i det 17.
århundrede af en ubrudt række af sen-navne, hvorimod
mange fremmedklingende navne dukkede op i det fø l
gende århundrede. I 1727 fik lavet den første oldermand,
om hvem det med sikkerhed vides, at han var udlænding,
idet niirnbergeren
Johan Lei dne r
afløste
Pe t er Carsten-
sen
fra Herstedøster. Han efterfulgtes af to helsingora-
nere, en nordmand, en holstener og en falstring, indtil
der i 1749 atter valgtes en tysker, brandenburgeren
Mar
tin Samue l Zahle.
Zahles efterfølger var københavneren