652 / 722
638
Ernst Prieme
Skønt de tyske svende var stærkt fremtrædende inden
for skræderfaget, synes en national modsætning ikke at
være kommet til udtryk over for komm issionen fra skræ-
dernes side. Det skete derimod i et par andre fag. De
danskfødte snedkersvende sendte den 15. august kom
m issionen en (ikke underskreven) ansøgning, hvori de
anmodede om, at „de danske Svende maa erholde For
trin til Arbejde“. Og da komm issionen over for de strej
kende tømrersvende skitserede tanken om frimester-
institutionen , „lagde de danske Svende denne Anmærk
ning til, at de haabede, at fornævnte Hans Majestæts vel-
gjørende Lov ... ikke maatte strække sig til de frem
mede, men blot til dem, som vare Hans Majestæts ind
fødte Undersaatter“.
Men dette håb tog komm issionen straks livet af, idet
den udtalte, at „uagtet man ikke var uvidende om, at det
fornemmelig var de fremmede Svende, som havde været
Hovedmænd for og givet Anledning til den T ilsidesæ ttelse
af undersaatlig Lydighed imod Kongen, som nu i disse
Dage havde ladet sig se, og som blandt de indfødte dan
ske Mænd allene vel aldrig kunde været afstedkommet,
saa troede Commissionen dog, at Hans Majestæt nu, da
Han allernaadigst ville tilgive dem alle den Forbrydelse,
de samtlige have begaaet, ogsaa ville lade sin Naade
strække sig til de Fremmede, der for nærværende Tid
opholdt sig her“. Dog kunne måske „den Anmærkning
imod Fremmede komme i Betragtn ing“, at fremtidig ind
vandrede ikke kunne blive frimestre.
Efter at komm issionen havde afgivet sin indstilling,
stillede kancelliet den 31. marts 1796 otte spørgsmål, og
det sjette af disse lød således: „Om Commissionen forme
ner, at Danmark nu allerede kan undvære fremmede
Svende i alle Laug?“
Det troede komm issionen ikke, „efterdi de fleste
Svende i mange Laug ere Udlændinger“, men den tilsig