653 / 722
De indvandrede skrædere
639
tede ved „at lette Adgangen til Arbejdsfrihed og Hæder
for Haandværksstanden at opmuntre Forældre til, at
deres Børn bliver Haandværkere“.
Et enkelt medlem af komm issionen, konferensråd
Hjorthøy, ønskede, at magistraten og stiftamtmændene
skulle spørges.
Den stærke tilgang af fremmedfødte mestre holdt sig
i den første halve snes år af det 19. århundrede, og selv
om tilgangen næsten var halveret for tiåret 1810— 19,
holdt
proceiittallet
sig nogenlunde, fordi tilgangen af
danskfødte mestre også var minimal efter krisen om
kring 1813. Medens tallet på nye mestre i de nærmest
foregående år havde svinget mellem 14 og 24, blev der
i 1814 kun løst et nyt skræderborgerskab, og adskillige
mestre søgte andet erhverv, f. eks. som lysestøbere og
spiseværter. Når antallet af nye fremmedfødte mestre i
1820— 29 var
88
mod kun 51 i 1810— 19, er dette kun i
mindre grad udtryk for en reel stigning i indvandringen
efter krigsårene. Fremgangen skyldes hovedsagelig, at
der i 1820 og
21
blev givet overordentlig mange bevillin
ger som frimestre, henholdsvis 27 og 72, og blandt disse
frimestre var der mange fremmedfødte skrædere, der
havde tilbragt betydeligt flere svendeår i København, end
det normalt var tilfæ ldet for en nybagt mester. Borger
skabs-tallet for denne periode siger derfor ikke noget af
gørende om omfanget af den aktuelle indvandring, me
dens man ellers i almindelighed kunne regne med, at de
nye mestre fik deyes borgerskab ganske få år efter deres
ankomst til byen.
Fra midten af 1820’erne begyndte en stærk tilgang af
mestre født på øerne, og lidt senere kom jyderne med.
Denne indvandring præger billedet i tiden indtil lavsvæ
senets opløsning.
Indvandringen fra provinsen tog fart. Landsbyernes