649 / 722
De indvandrede skrædere
635
brød, til deres mestre og oldgesellen gik i forbøn for
dem. I 1778 gik klagen ud på, at en tysk svend Chr. Stær
havde gjort „Oprør imod ham med Drikken og grove
Ord“, og svenden måtte give møde sammen med den
tyske oldgesell og bede om forladelse.
Året efter klagede svendekroens vært to gange i én
måned til magistraten. Den 1. marts ankede han over,
at Chr. Stær havde været på spil igen og sammen med
Johan Popke og flere andre svende slået glas og flasker
i stykker og truet værten, og den
2 1
. og
22
. i samme
måned havde der været tumult i herberget, hvor en sam
ling svende med fremmedklingende navne havde knust
glas og „taget Pigen i Brystet“. Atter i den følgende
måned havde et par svende — den ene var på ny Johan
Popke — „rebelleret paa Herberget“. Og i sommeren
1784 henvendte den senere mester nordmanden
Ole
Damp e
sig på flere svendes vegne til magistraten med
klage over, at „næsten den fjerde Deel af Svendelauget
ikke arbejde, men henligge paa Herberget i Svir og
Sværm, sam t at hvo af de øvrige Svende, som ikke vil
forlade Mesterens Værksted ... kan vente at blive slagne
og ildebehandlet. Bedende at disse Svende maatte fore
holdes og paalægges under anseelig Penge-Mulct eller
corporlig Straf at holde sig roelige, da ingen skikkelig
og ærekiær Svend ellers vover sig paa Herberget“.
Der synes ikke at være tvivl om, at det har været de
fremmede svende, der gav tonen an på herberget. Des
værre findes der ikke i skræderlavets arkiv noget mate
riale til bedømmelse af, hvor mange tyske svende der
opholdt sig i København, men det ligger i sagens natur,
at antallet af tyske svende har været størst i den periode,
da tilgangen af tyskfødte mestre kulminerede.
Den voksende spænding mellem mester og svend, der
i nogle tilfæ lde sikkert har ligget bag det, som older
manden blot opfattede som kro-spektakler, kom klart til