659 / 722
De indvandrede skrædere
645
Folketæ llingen den 1. februar 1845 — den første med
fødesteds-angivelser — giver en mulighed for bedøm
melse af, hvor stærkt fremmed-elementet var inden for
skræderlavet omkring midten af det 19. århundrede, men
forinden den national-bevidste reaktion satte ind i 1848.
Skemaerne tæller 454 skrædermestre, fortrinsvis boen
de i Købmager, Rosenborg og Øster kvarter. Når tallet
er væsentligt over general-tabellens 385, skyldes det
navnlig et betydeligt antal frimestre, men også en del
ældre mestre, som ikke længere var aktive i lavet. I ne
denstående tabel er de 454 mestre fordelt efter fødested
i procenter, og til sammenligning er anført en tilsvarende
fordeling af lavsmestrene i 1817, foretaget efter en med
lem sfortegnelse i lavsarkivet, og af de aktive lavsmestre
i 1844 på grundlag af lavets tidepenge-protokol.
F ø d t i
1 8 1 7
1 8 U
1845
København .......................................... ...... 20,6
33,0
32,6
Øerne ........................................................ .... 12,3
25,0
24,6
Jylland ................................................... ......
5,4
9,9
7,3
Hertugdømmerne ............................. ....
6,3
5,8
4,8
Ud land et ............................................... .... 55,3
26,4
30,6
Heraf i Sverige og Norge ............ .... 11,7
3,0
6,6
Heraf i Tysk land ............................. .... 37,8
20,3
21,2
Det ses heraf, at antallet af tyskfødte mestre i løbet
af knapt 30 år var faldet frå næsten 40 pct. til godt 20
pct. Samtidig var indvandringen fra de baltiske lande
ebbet ud. I 1817 var der 13 mestre fra de baltiske byer
og to fra Rusland, men i 1844 var kun én mester fra
Mitau og én fra Riga, mens Østrig, Schweiz og Ungarn
nu var repræsenteret blandt fødestederne.
Af skrædersvende var der på folketæ llings-skemaerne
i 1845 opført 885, et par hundrede mere end det o ffi
cielle antal lavssvende, men i folketæ llings-tallet er jo