661 / 722
De indvandrede skrædere
6 4 7
svendeforsam lingen to svende „renoncere paa deres Ret
til at blive Oldgeselle, fordi de har giftet sig“.11)
For de tyskfødte svendes ægtefæller gjaldt det samme
som for mestrenes: de var så godt som alle danske. Kun
to svende var tyskgifte, og én havde ægtet en holstensk
pige.
Den stærkt aftagende indvandring og giftermålene ind
i danske fam ilier måtte have til følge, at den tyske ind
flydelse var i mærkbar nedgang i tiden op til slutningen
af 1840’erne. Da indtraf de voldsomme begivenheder i
1848, som satte kraftigt skred i den udvikling, der alle
rede var i fuld gang.
KAMPAGNEN MOD DE TYSKE SVENDE I 1848.
Den nationale rejsning, der gik over byen i marts 1848,
kaldte også håndværkerne til handling. De tyske svende
krævedes sendt ud af landet, og kravet skærpedes, fordi
det foruden sin nationale karakter havde en social bag
grund i den frygt for arbejdsløshed, som krigsudbrudet
havde kaldt til live. Allerede den 30. marts sendte O.
J.
Rawe r t
fra Det kgl. Fabriksdirektorat en skrivelse til
magistraten, hvori han hævdede nødvendigheden af sna
rest muligt at træffe „de kraftigste Forholdsregler for at
forebygge Følgerne af Arbejdernes Lediggang“. Han
fremhævede, hvorledes der allerede var sket mange af
skedigelser, „blandt Skrædere og Skomagere gaa mang
foldige ledige“, og kun tømrersvendene havde fuldt op
at bestille. Og som den første førte Rawert det Problem
i l )
De gifte svende blev længe mødt med uvilje af deres ugifte
kolleger. Lavskomm issionen af 1794 konstaterede ved nogle lav „en
herskende Fordom, at de Svende, som er gifte, blive ansete med
Foragt af de ugifte, og endog gaar denne saa vidt, at disse vægre
dem for at arbejde tilligem ed hine paa eet og samme Værksted“.