660 / 722
6 4 6
Ernst Priemé
medregnet de militære skrædere, der arbejdede i Guld
huset, og svende, som opholdt sig i stiftelser og anstalter,
og endelig er det sandsynligt, at en del svende arbejdede
på egen hånd på dette tidspunkt, da lavsvæsenet var ved
at gå i opløsning. Fordeles de 885 svende efter fødested,
finder vi 27,1 pct. københavnere, 34,1 pct. fra øerne,
14,4 pct. jyder, 5,4 pct. fra hertugdømmerne og 19 pct.
udlændinge, deraf 7,3 pct. nordmænd og svenskere samt
9,7 pct. tyskere.
Der var altså knapt 10 pct. tyske skrædersvende i ho
vedstaden i årene før 1848 mod godt 20 pct. tyskfødte
mestre.
En undersøgelse af de indvandrede mestres
al dersf or
deling
viser også, at fremmed-elementet var stærkt på
retur. Af de fremmed-fødte mestre var lige ved halvdelen
over 50 år, og 17 af dem var fyldt 70, medens kun en
femtedel af de danskfødte var over 50, og blot 4 var over
70 år.
Af afgørende betydning for begrænsningen af den for
tyskning, som indvandringen rummede mulighed for,
har det været, at de indvandrede næsten altid giftede
sig med danske piger. Af 79 tyskfødte mestre, hvis ægte
fællers fødested kendes fra folketæ llingen 1845, var 48
gift med københavnerinder, 23 med piger fra provinsen,
2 med piger fra Slesvig, 1 fra Holsten, 1 fra Norge og
kun fire med landsmandinder.
Af skrædersvendene var over halvdelen ugifte, men det
skyldtes den stigende indvandring fra provinsen af helt
unge svende. Ta!ger vi svendene på 30 år og derover, var
de to tredjedele af dem gift. Den gam le sk ik med, at
svendene levede i ugift stand, var på dette tidspunkt for
længst forladt; den byggede på, at svendene, når de kom
til skelsår og alder, så godt som alle sammen fik borger
skab og samtidig ægtefælle, men traditionen var sejg-
livet: endnu så sent som i 1832 måtte efter en klage i