640 / 722
DE INDVANDREDE SKRÆDERE
TRÆK AF DET KØBENHAVNSKE SKRÆDERLAVS
HISTORIE
A f E R N S T P R I E M É
I
ndvandringen fra udlandet til København voksede —
som
Al ber t Olsen
har påvist — så stærkt i det 18. år
hundrede, at „Antallet af Borgere af udenlandsk Fødsel
til Stadighed laa omkring 16-—17 pCt.“.1) Tilvandringen
var imidlertid meget forskellig fra fag til fag, og en
undersøgelse viser, at i skræderlavet blev ca. 40 pct. af
de nye borgerskaber løst af indvandrede, og i årene om
kring 1800 var endog godt og vel halvdelen af de nye
skrædermestre født i udlandet.
For skræderlavet var det 18. århundrede, da de svære,
durable klæder afløstes af en mere varieret garderobe,
en periode af livlig vækst. I 1727 var det københavnske
skræderlav med sine 145 mestre hovedstadens tredjestør
ste, seksten år senere passerede antallet af mestre de
200, kun tallet på byens brændevinsbrændere var større,
og i 1771 nåede skræderlavet op på pladsen som Køben
havns største lav med 322 mestre, 216 svende og 80
drenge. De gyldne år omkring århundredskiftet gav na
turligt nok også brødet til flere skrædere, og i 1806 talte
lavet 432 mestre og 386 svende. Men dermed var stign in
gen også forbi for mange år. Politiets „General-Tabelle
1 )
A lbert O lsen : B efo lk n in g en i D anm ark paa M erk an tilism en s
T id, A cta J u tla n d ica 1932.