636 / 722
6 2 2
Sigurd Thorsen
det ham påhvilende arbejde, der strækker sig over mange
af døgnets timer, med en i bedste fald knapt tilm ålt fri
tid — at afse den fornødne tid til at forberede sig til
undervisningstimerne og til at følge med indenfor de ny
dannelser, der til stadighed finder sted inden for under
visningsdisciplinerne.
Hertil kommer endelig, at børneforsorgens økonom isk
dårlige kår også har gjort det vanskeligt, for ikke at sige
umuligt for hjemmene at skaffe sig eller at vedligeholde
skolemateriel, sam linger o. lign.
Det kan derfor befrygtes, at den i børnehjemmene
meddelte undervisning ikke altid har kunnet stå mål
med folkeskolens, hvilket imidlertid efter forsorgsloven
er en betingelse for, at hjemmene selv kan meddele un
dervisningen.
Man skal derfor henstille, at der tilstræbes en ordning,
hvorefter de til de bestående børnehjem for normalt be
gavede børn i undervisn ingsp ligtig alder knyttede skoler,
hvor ikke særlige forhold gør sig gældende, afvik les in
denfor en rimelig tid, således at eleverne i stedet kan
-søge den alm indelige folkeskole.“
Det kan tilføjes, at så sagkyndige herrer som f. eks.
direktør i socialm in isteriet Erik Leuning, formand for
landsnævnet for børneforsorgen O. Garde og overinspek
tør for børneforsorgen Oluf J. Skjerbæk som forhand
lingsdeltagere har tiltrådt denne indstilling.
Naturligvis har man på rådhuset gennem en årrække
haft opmærksomheden alvorligt hen ledt på, hvad der
kunne gøres for at ophjælpe Opfostringshuset. Der er
søgt råd gennem mange konferencer med sagkyndige.
Borgmester Kaper nedsatte i året 1929 en særlig skole
komm ission. Det var dens opgave navnlig at føre et nær
mere tilsyn med den måde, hvorpå den daglige ledelse
løste opgaverne med hensyn til undervisning, opdragelse
og forplejning. Magistraten har til enhver tid følt sig