638 / 722
624
Sigurd Thorsen
nene ikke længere at holdes isolerede. — De får lejlighed
til i skoletiden at være sammen med mange kammera
ter fra mange forskellige kredse, og bliver ikke henvist
til bestandig at se på de samme ansigter — og kun fær
des blandt kammerater udgået fra vanskeligt stillede
hjem .
Det vil blive forsøgt at skaffe midler også til en særlig
afdeling, der kan huse nogle af de unge lærlinge efter
skoletidens afslutning.
På „Solbakken“ vil der, selv efter tilbygningen, næppe
blive plads til mere end ca. 70 elever — derfor har man
overvejet tanken, for så vidt m idlerne rækker hertil, at
indrette endnu et „kgl. op fostringshu s“ ; i det gamle
kvarter omkring Randersgade har man truffet fornødne
foranstaltninger til mulig gennem førelse heraf.
Ved overvejelserne om Opfostringshusets fremtid er
det glædeligt altid at kunne være sikker på, at „Op
fostringshusforen ingen“ for sit vedkommende står rede
med lyst og evner til at øve dåd til gavn for „Skorperne“.
Men man må også være klar over, at henvisn ingen til
den alm indelige og bedre kommuneskole ikke alene giver
en stor pengebesparelse. Af det foranstående referat af
de sagkyndiges udvalgsbetænkning fremgår, hvad der
vel er det væsentligste, at børnene har bedst af i det
lange løb at følge den alm indelige undervisning og kom
me bort fra den kedelige isolering — som børn af særlig
kategori.
Den givne frem stilling af Opfostringshusets historie
viser formentlig klart, hvorledes udviklingen over h jem
mene på Christianshavn og St. Kongensgade til Randers
gade har ført fra triste og kummerlige forhold til en
bedre tilværelse for de unge. Det skal lykkes at bevare
Opfostringshuset på rette måde, når alle gode kræfter
sættes ind herpå. Man tør gå ud fra, at ingen fornuftig
„hjæ lpeaktion“ alene vil søge at bevare traditionerne.