København under Belejringen 1807.
139
for at Forhandlinger om Kapitulation kunde indledes.
Vaabenstilstanden blev ikke formelt sluttet, men Bom
bardementet blev dog ikke genoptaget. Næste Dags
Formiddag, d. 6. Sept., vedtog det om den saarede Ge
nerals Sygeseng forsamlede Krigsraad, suppleret med
Repræsentanter for Regeringskollegierne, Højesteret, Ma
gistraten og Stadens 32 Mænd, e n s tem m ig at gaa ind
paa den engelske Fordring om Flaadens Udlevering, og
d. 7. September blev Kapitulationen underskrevet.
IV.
Allerede samme Dag, d. 7. Sept., blev Portene atter
aabnede. D. 8. blev Feltkommissariatet ophævet, og
d. 9. afgik Posterne for første Gang igen regelmæssigt til
Sælland. Byen vendte hurtigt tilbage fra Fæstningens
Belejringstilstand til det civile Liv.
Nysgerrigt strømmede Københavnerne ud af Portene
for at tage Englænderne og deres Værker i Øjesyn. Sy
net af den mægtige Troppestyrke, om hvilken man hid
til ingen ret Forestilling havde haft, af de stærke engel
ske Batterier og deres Overflødighed paa Belejringsskyts,
af de allerede færdige Faskiner, der laa i Frederiksberg
Allé, parate til at bruges ved en Storm, — alt bidrog til
at forvisse Befolkningen om, at Overgivelsen ikke var
kommen et Minut for tidlig. Og dog følte de Ansvars
havende sig stadig forpligtede til at retfærdiggøre deres
Adfærd, — ikke at de havde holdt Byen saa længe, men
at de omsider havde gjort Ende paa dens Lidelser. Et
Brev af saadant Indhold, skrevet faa Dage efter Kapi
tulationen, skal her meddeles som Udtryk for denne
Stemning og paa Grund af de Oplysninger, det forøvrigt
indeholder. Det findes blandt Grev Schimmelmanns Pa
p ire r1), afskrevet af hans Privatsekretær, den senere Ge-
*) Pakke Nr. 20. Rigsarkivet.