147 / 650
København under Belejringen 1807.
141
med hvad Effekter de kunde føre med sig; men derved vare
mange Huse i Byen efterladte tomm e for Mennesker, og naar
en Bombe faldt i et Hus, var ingen der, som straks kunde
slukke Ilden, da man i de Huse, hvor Folk vare aarvaagne og
ikke lod Modet falde, for det m este straks fik Ilden slukket,
hvilket skete i m it Hus 3 eller 4 Gange. Det forskrækkeligste
var, da Frue Kirke med om liggende Gader, og da Tømm er
pladsen brændte; denne sidste Ild kostede os og mange Men
nesker, da man paa samm e T id attaqverede Bysensteens Lunette
og det til T ømm erpladsens Beskyttelse anlagte Batteri, som blev
forsvaret med m ageløs Kækhed og Mod; men efterat den kom
manderende Officer, Kaptejn Restorf, en udmærket brav Sol
dat, og mange a f hans Folk, hvoriblandt 12 eller 16 af Kongens
Livjægerkorps, vare skudte, maatte vi evacuere bemeldte Bat
teri og fornagle Kanonerne. Derved sattes Fjenden i Stand til
at etablere sine Batterier saaledes, at han kunde beskyde Kri-
stianshavn, Tøjhuset, Laboratorium og Flaaden. Man forsøgte
næste Morgen (thi forbem eldte Attaqve skete om Natten, blot
med Kanoner og
Granater) atetablere bemeldte Batteri ved
Tømm erpladsen, men Fjendens Ild var saa stærk, at det blev
os umuligt. Im idlertid var alt Tømm eret opbrændt, men der
stod endnu paa T ømm erpladsen et Par Tusind Favne Brænde,
hvori et Par Gange var gaaet Ild, som man dog havde faaet
slukket. Nu var E lendigheden større paa Kristianshavn end
noget Steds; man Hyttede til Amager, hvor man dog frygtede
for en Landgang; der var Huse paa Kristianshavn, hvori der
laa 150 til 200 Mennesker, m est Kvinder og Børn; hvor de saa
en Officer, kastede de sig til hans Fødder, raabte om Hjælp
og bad om et T ilflugtssted, andre skreg ud af V induerne: Vil
man da ikke overgive sig? Im idlertid greb Luerne alt mere
og mere om sig. Voldene vare besatte, men hvorledes? Man
havde aldeles ikke kunnet besæ tte Udenværkerne. I hver Rave
lin 100 Mand, i 3
eller 4
Placed’Armes
100 Mand i hvert, de
farligste Steder iF au ssebrayerne hvert
med 150 Mand. Det
højeste, vi kunde m ønstre paa nogen Ravelin, var 400 Mand,
hvoraf Halvparten Borgere. Ingen R eserve, thi hvor skulde
den tages fra? Naar nu Fjenden, efter først at have dirigeret
alle sine Bomber og Granater mod Volden i Steden for im od
Byen, havde forvoldt nogen K onfusion og kvæstet mange, havde
storm et Byen, kunde man ingensteds have opponeret ham no
gen Masse, og det vilde dog naturligvis have været med stærke
Kolonner, at han havde angrebet os, og desuden vilde han have