148 / 650
142
København under Belejringen 1807.
gjort ad skillige falske Angreb. Kan der være m indste Tvivl
om Udfaldet? Kunde det forsvares for Gud og Mennesker,
dersom den komm anderende General enten a f Egenkærlighed
eller F ortvivlelse havde ladet Byen total ødelægge? Og var
ikke Ødelæggelsen her uundgaaelig? Forunderlig nok er det
ellers, at den Nat, i hvilken vi negocierede Kapitulationen, var
bestem t til en Generalstorni; man havde til det Øjemed landet
5000 Matroser, som skulde være i Spidsen. Vel var der ingen
B resche, men Udenværkerne var som sagt ubesatte, Byens
Grave hverken brede eller dybe, men kunde tages i en Hast,
dersom man ikke havde Pon ton s [!], og Hovedvolden var ikke
vanskelig at bestige. Man havde lovet de storm ende 2 T im ers
P l\Tndring. Alle d isse U lykker har Kapitulationen afværget. I
et stort Krigsraad, som blev holdt, im edens vi negocierede om
Kapitulationen i vort Hovedkvarter, proponerede Kammerherre
Bille, at man skulde gøre et Udfald med alt, hvad der kunde
bæreVaaben, og tage H olm en sT ømm ermæ nd med, som brændte
af Begærlighed efter at gaa im od Fjenden. Men hvorled es skulde
man organisere og dirigere denne Attaque? Vi kendte aldeles
ikke F jendens Stilling, hans Værker eller hans St
3
rrke. Alle
hans Batterier var maskerede ved Bygninger, som det havde
været os umuligt enten at afbrænde eller ved vore Bomber at
ødelægge; maatte d isse Batterier ikke naturligvis være flanke
rede? Nu at søge F jendens Batterier under Kardætsk Ild, og
det m ed Folk, som for største Delen ej var Soldater, saasom
Borgere og Studentere, m ed uerfarne Officerer og om Natte-
tiden, naar den Frygtsomm e lettere kan skjule sig og undgaa
Opmærksomhed! Hvo kan tvivle om , at det vilde have blevet
et totalt Nederlag, og at Fjenden vilde have trængt ind i Fæst
ningen m ed de F lygtede? N ogle v ille bebrejde os, at vi ikke
brændte Flaaden, da det kom til det yderste; men det var
umuligt uden at brænde h ele Byen. Fra T oldboden a f og ind
til Langebro laa parallel med vore Orlogsskibe ikke en Rad,
men en Skov af K øbm andsskibe tæt op til de største Pakhuse
i Byen; paa den anden Side af O rlogsskibene laa Holm ens
Magasiner. Hvorledes kunde da Kongens Skibe brændes, uden
at alt det øvrige brændte med? Og hvo kunde stanse Ilden?
Baade Kongens Dok og det asiatiske Kompagnis Dok sam t
dette Kompagnis betydelige Magasiner vild e være bleven et
Rov for Luerne. Man anslaar de Varer og Effekter, som er
oplagte paa Kristianshavn, til 36 M illioner; men om det end
ikkun var Halvparten! Og hvad skulde der b live af de Men