138
København under Belejringen 1807.
Peymanns Svar til Magistraten er først udfærdiget
Dagen efter og lyder saaledes:
Det har været og er endnu m it højeste Ønske at faa den
nærværende Krig og de U lykker, som sam m e'h a r i F ølge med
sig, endte paa en for Indvaanerne h er i Staden og for Staten
passende Maade, men F jendens overdrevne Fordringer er alene
Aarsag i, at de Skridt, jeg i denne H enseende har gjort, have
været frugtesløse.
Jeg kan altsaa, i Anledning a f K øbenhavns Magistrats Skri
velse a f Gaars Datum og m edfulgte F orestilling fra nogle af
Stadens 32 Mænd og Bancodirektør Larssen, intet videre fore
tage,
saa længe jeg ej a f Københavns bevæbnede Borgerskab
gennem Stadshauptmandskabet dertil er opfordret.
Hovedkvarteret i København d. 6. Sept. 1807.
P eym ann.
Den ulykkelige General ønsker en Opfordring fra
det væbnede Mandskab! Han beder om, at man med
Magt vil tvinge ham til at kapitulere! En saadan Op
fordring fik han dog ikke, og han maatte da tilsidst
gøre det tunge Skridt paa eget Ansvar. Men ganske
rigtigt blev han ogsaa senere dømt fra Æ re, Liv og
Gods for at have kapituleret for tidligt!
Endnu d. 5. Sept. var Tanken om fortsat Modstand
— eller om fremdeles at holde ud i Ulykken — altsaa
ikke opgivet. Der foretoges endnu den Dag et Udfald
til de afbrændte Tømmerpladser for at redde de der efter
ladte Kanoner, og Ingeniørkorpsets Chef tra f Foranstalt
ninger til at tage mod en Storm. Han paalagde d. 5.
Sept. Magistraten at skaffe Brænde til Vagtblus, som
skulde antændes om Natten, for at man kunde være
sikker mod Overrumpling af Fjenden. Men vistnok er
denne Foranstaltning ikke bleven bragt til Udførelse;
thi samme Dags Eftermiddag var Underhandlingerne
begyndt.
Peymann sendte en Parlamentær til General Cath-
cart med Anmodning om en Vaabenstilstand paa 24 Timer