407 / 650
Mary Wollstonecrafts Breve.
401
pust hvirvles op fra Ruinerne. Vejrmøllerne og de hygge
lige Møllerhuse ved Siden af dem, saavel som Synet af
de rummelige Kaserner for Soldaterne og Matroserne
gør deres til, at denne Spaseretur bliver endnu mere
fornøjelig. Udsigten over Landet frembyder ikke meget,
der er værd at lægge Mærke til, udover dets Udstræk
ning og Opdyrkning. Men da Øjet altid elsker at
dvæle ved grønne Flader, særlig naar man bor i en stor
By, bør disse skyggefulde Spaseregange regnes blandt
de Goder, Regeringen har skaffet Indbyggerne. Jeg
holder mere af dem end af de kongelige Haver, der
ogsaa er aabne for Publikum , fordi disse er sunkne til
Bunds midt inde i Byen og ligesom samler dens Taager
i sig.
Kanalerne, der gennemskærer Gaderne, er ligeledes
bekvemme og gavnlige, men den Udsigt over Vandet,
som Byen raader over, havde liden Interesse for mig,
medens endnu Billedet af de forskellige maleriske og
stejle Kyster, jeg havde set, var friskt i min Erindring.
Alligevel maa de velhavende blandt Indbyggerne, der
sjældent rejser udenlands, finde, at Havets Nærhed gør
de Punkter, hvor de lægger deres Landsteder, meget
mere tiltalende.
En af de bedste Gader i København1) er næsten
fyldt af Hospitaler, Regeringen har opført, og jeg er
sikker paa, at de er saa vel ordnede, som den Art
Institutioner er i noget Land; men om Hospitaler og
Fattiggaarde nogetsteds bliver ledet med tilstrækkelig
Humanitet, har jeg hyppigt haft Grund til at tvivle.
Efteraaret er saa ualmindelig smukt, at jeg ikke
har Lyst til at udsætte min Rejse til Hamborg meget
længer, for at Vejret ikke pludselig skal slaa
0111
og
Vinterens kølige Forløbere holde mig fangen her, hvor
x) Amaliegade.
¡¿ØBEBtaiVHS
S OMMUK E B I B L I OT E f c E B