402 / 650
396
Mary Wollstonecrafts Breve.
Erstatning. Jeg burde undtage et eneste Teater, der
ogsaa lader til at være mere end nok; da jeg var der,
var det ikke halvt fuldt, og hverken Damerne eller Skue
spillerinderne viste megen Smag i deres Dragter.
Stykket var bygget paa Fortællingen om »Den for
lorne Doktor«, og af Tjenestefolkenes Fagter — det var
dem, der spillede bedst — vilde jeg slutte, at det inde
holdt nogen Humor.
Farcen, Balletten, som den kaldtes, var en Slags
Pantomime, hvis barnlige Indhold var tilstrækkeligt til
at vise den dramatiske Kunsts Tilstand i Danmark og
Publikums grove Smag.
En Troldmand, forklædt som Kedelflikker, kommer
ind i et Hus, hvor Kvindfolkene ha r travlt med at stryge,
og gnider en snavset Stegepande op ad Lintøjet. Kvind
folkene skriger Allarm, danser efter ham og vækker
deres Mænd, som danser med, men faar Forspringet for
dem i Forfølgelsen. Kedelflikkeren, der bruger Stege
panden som Skjold, forhekser dem, saa de ikke kan
røre sig, og sværter Kinderne paa dem. Den ene ler
ad den anden uden at ane noget om sit eget Udseende;
imidlertid kommer Kvindfolkene ind for at more sig
over »den lystige Scene« med mere af samme Surdej.
Sangen stod saa temmelig paa Højde med Dansen,
den ene var lige saa blottet for Ynde som den anden
for Udtryk; men Orkestret var godt besat, og den in
strumentale Musik stod langt over den vokale.1)
Jeg ha r ligeledes besøgt det offentlige Bibliotek og
Museum samt Bosenborg Slot. Dette Slot, som nu er
ubeboet, er gennemgaaende af et Slags trist Storladenhed;
Stilheden i store Rum føles altid, i det mindste føler jeg
*) Syngestykket A p o te k e r e n og D o k to r e n og Galeottis Ballet
V a s k e r p i g e r n e og K e d e l f l i k k e r e n , med Musik af Claus Schall,
opførtes hyppigt i Sæsonen 1795—96.