399 / 650
Mary Wollstonecrafts Breve.
393
Forbryder, der mistede Livet i Morges, vilde paa et
andet Tidspunkt sandsynligvis ikke være bleven straffet
paa Livet; men en Brandstifter vækker almindelig Afsky,
og da største Delen af Indvaanerne endnu er kuet af
den nylig stedfundne Brand, ansaa man det for absolut
nødvendigt at statuere et Eksempel. Skønt, efter hvad
jeg kan forstaa, var Ildebranden opstaaet ved et Tilfælde.
Ikke des mindre er det i fuldt Alvor blevet mig
fortalt, at letfængelige Stoffer var anbragt med passende
Mellemrum af Mr. Pitts Emissærer; og for at bevise
dette paastaar mange Mennesker, at Flammerne paa én
Gang brød ud paa forskellige Steder i Byen, noget,
man ikke giver Vinden Lov til at have mindste Haand
i Hanke med . . .
Jeg glemte at fortælle dig, at jeg af en paalidelig
Mand fik at vide, at to Individer kom til Skafottet for
a t drikke et Glas af Forbryderens Blod som et ufejl
barligt Middel mod Apopleksi. Og da jeg i det Selskab,
hvor det blev omtalt, tog til Orde imod en saadan
gyselig Krænkelse af Naturen, irettesatte en dansk Dame
mig paa det skarpeste og spurgte, hvoraf jeg vidste, at
det ikke var en Kur imod Sygdommen. Hun tilføjede,
at ethvert Middel var tilladeligt, naar det gjaldt Helbredet.
Som du vel kan tænke, indlod jeg mig ikke paa at dis
putere med et Menneske, der var Slave af en saadan
grov Fordom. Men jeg nævner det ikke blot som et
Eksempel paa Befolkningens Uvidenhed, men ogsaa for
at dadle Regeringen, der ikke forhindrer Scener, som
sætter en Plet paa Menneskeheden.1) . . .
*) Denne uhyggelige Skik omtales oftere, f. Eks. i B. S. Inge-
manns Levnetsbog. 1862. S. 157: »Et næsten endnu grueligere Efter
spil havde man seet efter Henrettelsen. En halvvoxen Dreng løh fra
Betterstedet mellem to Karle til Hest, som droge ham saa hastig
derfra, som han kunde løbe. Det ansaaes som et sikkert Middel mod
Slagtilfælde at drikke et Bæger varmt Blod af en henrettet Forbryder