390
Mary Wollstoiiecrafts Breve.
noget i Køkkenet, men bedre Forældre gør den dem
langt fra til. Tvært imod bliver Børnene spolerede, som
de i Reglen bliver, naar de er overladte til svage og
føjelige Mødres Omsorg, der ikke ha r nogen praktisk
Rettesnor, som kan regulere deres Følelser, og derfor
bliver Slaver af Børnene og svækker baade Legeme og
Sjæl hos dem ved deres falske Ømhed.
Jeg er maaske lidt uretfærdig, da jeg skriver under
Øjeblikkets Indtryk; jeg har nemlig været plaget i Dag
af støjende Børns Nærværelse og er bleven vred over
nogle Smædeord mod den stakkels Matilda [Karoline
Matilde] i hendes Egenskab af Moder. Hun dadiedes
med de mest ondartede Insinuationer for sin Behand
ling af Sønnen, skønt hun, saa vidt jeg kan forstaa,
ved Pasningen af ham gav Beviser baade paa sund For
nuft og paa Moderkærlighed. Hun plejede selv at bade
ham hver Morgen, forlangte, at Klæderne skulde sidde
løst paa ham, og vilde ikke tillade hans tjenende Aander
at skade hans Fordøjelse ved at kæle for hans Appetit.
Hun var lige saa ivrig for at forhindre, at han lagde
sig vigtige Manerer til og gav Tyrannen i Gangkurv.
Enkedronningen vilde ikke tillade hende at amme ham,
men da det næste Barn var en Datter og ikke Arving
til Tronen, blev der her gjort færre Indvendinger mod,
at hun tog sig en Moders Pligter paa.
Stakkels M atilda! Du har ikke været ude af min
Tanke, lige siden jeg kom hertil, og Indtrykket af Lan
dets Maade at være paa ha r sat min Sympati i Be
vægelse og forøget min Agtelse for dit Minde.
Jeg er nu fuldstændig overbevist om, at hun var
Offer for det Parti, hun fik fjærnet, og som vilde have
set bort fra, eller opmuntret, hendes Kærlighed, hvis
hendes Elsker ikke, med det Maal for Øje at gøre Nytte,
havde prøvet paa at kuldkaste nogle lovhjemlede Mis
brug, før Folket var modent til Forandringen og havde