Mary Wollstonecrafts Breve.
395
jeg kan ikke se, at Manglen paa sleben Optræden gør
Hustruerne mere kyske eller Ægtemændene trofastere.
Kærligheden synes her at fordærve Moralen uden at
gøre Manererne mere polerede, idet den banlyser Tilliden
og Sandheden, som baade er Charmen og Bindemidlet i
det hurtige Liv.
En Herre, der ha r boet nogen Tid i Byen, forsikrer
mig, at der fattes ham Ord til at give mig en Forestil
ling om de grove Udsvævelser, de lavere Klasser er for
faldne til; og de Kærlighedsforhold, Mænd af Middel
standen ganske i Flæng staar i til deres kvindelige Tyende,
fornedrer begge Parter ud over alle Grænser og svækker
enhver Familiefølelse . . .
Jeg ha r før nævnt, at Mændene er Hustyranner som
Fædre, Brødre eller Ægtefæller; men der findes en Mel
lemtid mellem Faderens og Mandens Begimente, som
er det eneste fri og fornøjelige Tidsrum, Kvinderne kan
glæde sig ved. Unge Mennesker, der holder af h in
anden, veksler, med deres Venners Samtykke, Binge og
faar Lov til at nyde en Frihed i Omgang, som jeg aldrig
har set i noget Land. Forlovelsestiden forlænges derfor,
lige til det i alle Henseender passer at gifte sig. Fo r
holdet bliver ofte meget intimt, og hvis Kæresten opnaar
en Ægtemands Forret, kan det kun siges at være halv
vejs stjaalent, eftersom Familien med Vilje er blind. Det
hænder meget sjældent, at saadanne Æresforhold op
løses eller forsømmes; et Brud paa Tro og Love sætter
en Skamplet paa en og anses for mere vanærende,
0111
ikke saa kriminelt som Krænkelse af et Ægteskabs
løfte . . .
2 0 . B r e v .
Drik — i Forbindelse med Tobaksrygning — er
Mændenes væsentlige Adspredelse; Kvinderne er meget
af holdne, skønt de ingen offentlige Forlystelser har til